36
saadan Spor mere, for at høre Nyt og faae Critiqver at vide. J kunde let¬
telig selv begribe Aarsagen. Kandskee den Stakkels Mand enten har drukket
en Taar for meget, eller faaet opsmurgte Vine i Maven, som begge Deele
kand have været hans Sundhed imod;
Thi gode Vine er hos os særdeles rare.
Hvo dem vil drikke, hand maae ingen Penge spare,
Dog kand man faae dem, naar man vel betale vil,
Men de er slettest, som man bydes Sukker til.
Nu vare vi i Flugten, for at faae dette Blad opfyldt, dersom ikke vore
Læsere havde givet os Materie ved deres tilsendte Breve. Vi ville publicere der¬
af saa meget, som herpaa kunde faae Rum, og saa bede, at Læseren denne Gang
tager til Takke. Døer vor gamle Mand inden næste Maaneds Udgang, skal
den Maanedtlige Mercurius dog ikke blive begravet, men foruden at give
behagelige Underretninger om Critiqvernes Conjuncturer, notificere naar Be¬
skrivelsen over hans Liigbegiængelse og hans Liig=Vers kand bekommes; thi
saadan en Mand fortiener et berømmeligt Eftermæle og prægtigt Liig=Vers.
Efterfølgende Brev er, saa vidt man af Stilen kand slutte, skrevet os til
af vor oprigtige Elskere, thi takke vi ham for hans Umage.
Kiære Skiemtende Avis=Skrivere!
Det var ikke alt for vel betænkt af eder, at J gave eder til at skrive og udgi¬
ve Uge=Blade paa saadan en Tid, som den vi nu leve i. J havde været
lykkelige, dersom J havde troffet saadan en Tid, som den Svenske Argiske,
Tydske Patriotiske, Engelske Spectatoriske eller Danske Sandemand¬
ske. Men J have troffet en Tid, da alle prætendere at kunde skiemte 24 gange
saa got som J. Da alle ere kloge og ville ikke vide, at de behøve nogen Un¬
derviisning eller Reformation. Men hvor stor deres Klogskab er, sees tildeels
af deres Forstand paa eders Skiemt. Endskiønt J skrive ikke altid lige frem,
saa skrive J dog altid saaledes, at man uden Hoved=Brud kand see, til hvil¬
ken Last J sigte, og hvilken Daarlighed J belee. Men, kiere ubekiendte Ven¬
ner! jeg veed ikke, enten jeg skal raade eder til at continuere eller hvad jeg skal;
thi eders Læsere, i det mindste den halve Part, ere saa forbittrede paa eder, at
de gide ikke see eders Papirer. De sige (forlader mig, at jeg betiener mig af
deres egne Ord) J ere de største Narre, som Jorden kand bære. De sige,
J fortiene ikke Sted blant fornuftige Mennisker, ja, at J burde udryddes af
det Menniskelige Societet. De sige, at de kunde heller fordrage Holger Dan¬
skes, Keyser Carls og Buurmans Krønniker, end eders Skiemt. Ach! J
skulle ikke troe, hvor det giør mig ont for eder arme Stakkler. Jeg veed
dog, at eders Hensigt er redelig, og at J criticeres allene af saadanne Perso¬
