som aldrig ere i Stand til at skiemte enten halvparten saa got, eller flerde
3.
Parten saa længe, som J hidindtil have skiemtet. Men J maae have gode
Skuldre, i Fald J skulle kunde bære saa mange haarde Domme. Jeg vilde
ikke, ja jeg kunde heller ikke, være i eders Sted; thi jeg slængte Pennen og
løb, om jeg kun bare merkede, at en, som var nylig sluppen af Daare=Kisten,
sagde Fias, og saae suurt til mig, lad saa være, at femten fornuftige Menni¬
sker raabte: Bliv ved. Jeg forbliver eders omhyggelige Ven og Tiener -
Himmel! hvor skielve vi? Vi ryste. Vi bæve. Vor gandske Forstand,
er sat i Baroco. Vore Livs=Aander ville forlade os. Vi skule ved at see
vore fortørnede Medbrødre. Vi slaae vore Øyne ned for vore oprørte Sy¬
stre. Vi ere færdige at krybe i et Muse=Hul for vore Overmænd. Vore
fæle Domme Monsieur? " har været saa from at berette os. Men, hille¬
Ligemænd kunde med deres blotte Aasyn faae os til at besvime, bare for de
mænd! vi kunde dog aldrig tilstaae dem at have Ret. Det er og fortrædeligt,
at saadanne Ting skal just indfalde, nu vor gamle Papa ligger syg. Ach!
kiere Critici! værer dog ikke alt for ubarmhiertige imod os. Er eders egen
Skjebne bedre end vores, har Himlen været eder gunstigere end den har været
os, i Henseende til en lastende og dadlende Forstand med mere høyt og for¬
nemme, da glæder det os. J har maaskee hverken fornøden at skrive Skiemt
eller Alvor; men om J behøve at læse det, ville vi ikke tale om. Vi derimod
kunde ikke opholde os ved Alvorlighed, og derfor have vi begyndt at skiemte.
Men skulde vi derved blive ulykkelige, som det spaaer sig af eders haarde
Critiqver, da kunde vi jo ikke forandre Skiebnens uomslødelige Forsæt, men
ville skikke os deri, og forhærde vore Hierter, til at taale al den Uret, som skal
giøres os. Dog skal hverken J eller nogen kunde beskylde os med Sandhed
for noget, som fortiener saa haard Straf, som J dictere, thi i Betragtning
af eders Opsørsel, tør vi holde os lige saa retfærdige som J.
Brev og Underviisning, som leveres de Skiemtende Avis=Skrivere.
D¬
er hører meget til at være en god Moralist. Det er ikke nok, at man fyl¬
der Papirerne, man maae og see til, at Læserne leveres saadanne Tanker i
Hænderne, som baade ere behagelige og lærerige. Sandheden maae i disse
Tider lokkes i Folk; thi siger man dem reent ud, hvad de ere for Creature,
giør man dem i Stæden for bedre, kun desmere forhærdede. Den Skrive¬
Maade J have vant eder til, og den Maade J bruge at føre Sandhed frem
paa, er for saa vidt artig nok. Men den var mere nyttig, i Fald J endnu
hyklede mere. Jeg mener, naar J vilde skiemte, da ikke altid skiemte i den
rette Forstand, men det saaledes, at eders Mening ey fattedes, med mindre
