3¬
man vendte Ordene om. Dersom min ringe Underviisning skulde kunde tiene
eder noget i denne Sag, da have J her en Udkastning til den Maade jeg vilde,
J skulde bruge; agte I den værd at føre an i eders Blade, vil jeg haabe, at
eders Læsere skulle ikke finde den mindste Behag deri.
Man holder almindelig for, at Eegen=Kierlighed er ond og skadelig,
ja mange ere saa saa dumdristige, at de tør giøre den til en heslig Last. Men
det som er tvertimod, lader sig med mange Exempler letteligen bevise. Jegn
de France, som nu er det behageligste Postyr man vil see for Øynene, hand
var jo tilforn en grov Karl, som ikke vidste af Moden at sige. Har ikke den
ædle fantastiske Egen=Kierlighed gandske omskabet ham, Fulgte hand ikke efter
denne Rette=Snoer alle nye Moder og Skikke? Nu er hand ikke saa taabe¬
lig, som de Hiemfødde, der aldrig fløtte Foden uden for Fædrene=Landet, at
hand skulde æstimere sine Forældres Formaninger. Hand er lykkelig, i det
hand bekymrer sig om intet uden sit Legeme. Hand besidder den rette For¬
stand, og veed, at det solideste af alting at legge sig efter, er en vel accomode¬
ret Peruqve, paa Moden skaarne Klæder og deres rette indtagende Couleurer,
men Viisdom, Dyd og Fornuft, tracterer hand som det er, for lutter Pe¬
danterier.
Naar man seer en Hyklere, saa kalder man ham et ont Menniske, og
skyer hans Compagnie, men skeer det ikke blot af Uvidenhed: thi siig mig, er
der vel noget uskyldigere Creatur til under Solen? Saadan et Menniske giør
jo ikke en Hund imod. Hand taler ærbødig og varlig til alle. Hand vogter
sig med den største Omhyggelighed for at begaae nogen Ting, hvorved hans
Næste kunde forarges. Ja den Dyd, at hand er en Hyklere, giør ham baa¬
de fordragelig og behagelig, da hand, i Fald denne Anseelse var fra ham,
maaskee skulde lede længe efter dem, der vilde omgaaes med ham.
Pomponius, det storagtigste Menniske, er jo i alle Compagnier det yd¬
mygste billede; hvor skraber og bukker hand ikke ved hver Priis Snuus,
Skaal, Nysen &c. og hvo vil sige, hand mener intet med det? Er ikke den
Dyds Øvelse, som man seer hos ham, nok til at giøre ham dydig i de For¬
nuftiges Øyne? Bør han ikke have et stort Fortrin for dem, som bilde sig
ind at øve Dyden og ville have Navn derfor, men ere dog gandske fortrædelige
at omgaaes med?
Man kalder Pauperia smuk, men denne Titel gives hende af ingen For¬
nuftige; thi hun har jo neppe det, hun kand skiule sig i. Derimod kalder man
Aurelia grim, men med samme slette Grund; thi dette Fruentimmer er virke¬
lig en Skiønhed i alle Skiønsommes og Klarseendes Øyne. Hun har jo over
