42
Ædle Læsere!
D8
u er det net op et halvt Aar, siden vi først leverede eder den Skiem¬
tende Avis i Hænderne. Den Skiebne, samme har været un¬
derkast, kommer i alle Ting overeens med den, andre Ting lide.
Nogle have roset, andre lastet vore Blade, alt som deres Smag
har været oprømmet til, og deres Forstand gjort sig Jdee om vore
Personer. Thi det er en klar Sag, at Dommerne, over alt det
som skrives, grunde ikke deres Critiqver saa meget paa billighed, som paa
Jndbildningen om dem der skrive. Ere de, som vi før have sagt, i Æstime,
saa æstimerer man, uden at prøve, alt hvad de skrive; og derfor er det ingen
Under, om de meest koldsindige Dommere kunde finde, de fleste Tider, stor
Feyl i de Blade, som finde det almindelige bifald, siden de opløftede Penne
regne ikke saa nøye, om deres Ting ere vel overlagde og udarbeydede, naar de
først ere komne i Ord for ey at kunde feyle. Saa store Patroner og Tilbe¬
dere som vore gode Olde=Fædre vare af de myndige Pavers Forskrifter, saa
smaae Tanker have vi nu om dennem. De første vare, som vore Tiders cri¬
tiske Dommere; enten vidste de aldrig selv, hvad de roste og ophøyede, men
holdte for Compagnies Skyld allene Tonen med deres Naboer, eller de fryg¬
tede for at aabenbare de Feyl, som de kunde komme efter, siden de stode i Tvil
om de Mægtigeres bifald. De andre, eller vi derimod undsee os ikke meere
for at laste det, som er Last værd, hos saadan ufeylbar Mand. Men iblant
os selv indbyrdes fattes det dog ey for dem der synge stædsevarende Lovsange
over visse Ting, og altid udspye deres Galde paa andre Ting, ikke just fordi
Tingene i sig selv ere slige Confecter værde, eller fordi de Herrer, som rose og
laste i Fleng, ere af alle meest i Stand til at giøre sig de rigtigste og tydeligste
Begreber, men enten for den Fordeels Skyld, som de mene at have derved
eller for den Æres Skyld, som de søge deri. Jntet er almindeligere, end at
høre 1000de adskillige Domme over et nyt Blad, som seer Lyset. Ja vi have
hørt flere over vore, iblant hvilke disse ere de nyeste og netteste:
§. 1. Det som skrives fra Sædeskov i No. XX. er en meget ond Beret¬
ning. En Søn eller Dotter kand deraf lære at betiene sig af de Ord og Ley¬
ligheder, som de ellers aldrig drømte om.
§. 2. Det som skrives fra Cacoetes om en ond Vane, er jo en gammel
Historie, og hvad lære vi deraf? Intet.
§. 3. Den Beretning fra Tusind Sind er jo malitieux imod Fruentim¬
mer, og ufordragelig for Forældre. Man kand let vide, hvad det vil sige.
