4
§. 4. Hvad er det vel for en Madame, som slænger sig langs ad køybæn¬
ken? Og er der vel noget Fruentimmer i den hele Verden, som heder Mad.
Smuk Anseelse?
§. 5. Altid har de Skiemtende Aviser at bestille med Liderlighed. Nu
er der atter fingeret et Brev fra saadan et Menniste i No. XXI. Det skal
forestille Liderligheds bedrøvelige Udfald. Men hvo bryder sig derom:
§. 6. Den Straf, som berettes at være bleven brugelig i Lyderhuus,
med de Ondes Overbringelse til de Gode, er gandske unaturlig; helst siden de
beskrive, hvilken deylig Virkning den har gjort.
§. 7. Sikke Tanker komme de ikke med fra Sukkerboe. Er det artigt
at de sige: Fruentimmer ville have noget for Øynene, Daarlighed. At Dyd
og vakker Opførsel kand ikke befalde dem. Ting, som ere forslidte for længe
siden. Nu vide de ikke andet at fylde deres Blade med.
§. 8. Fortunatus, som skriver det Brev i No. XXII., hvori hand op¬
løfter Kløver=Knegt til Skyerne, er det ikke noget herligt Tøy? Og Stak¬
kels Brev til sin Velynderske! Ney nu bliver Avisen reent Snavs.
§. 9. Det mene de vel er en meget rar Historie om Hr. Ære=Top fra
den Bye A l'Honneur. Men hvad er der ved den? Skal den lære, hvor
daarligt det er, at søge Ære i Ting, som ingen fortiene, da er det daarligt.
Thi dersom søde Ord, behagelige Miner, net Dragt og indtagende Com¬
plimenter ingen Ære fortiene, hvad er det da, som fortiener Ære?
§. 10. Sikken herlig Beretning om Misundelsen fra Livor. Jo, jo,
da have de grebet sig an, den Gang de have skrevet den. Det skal nok være
et Forsvars Skrift for de krøllede Nakker. Vakker Apologie. Naar de ikke
bedre kunde giøre det, skulde de reent lade blive.
§. I1. De Finkelse Vædsker have de nu altid at bestille med. Skam
at sige, maatte de dog ikke røre saa meget ved denne Materie.
§. 12. Det bliver nok en sund Tale, som den gamle Mand i Sædeskov
har holdt paa Torvet. Gid de vilde skaane vore Øyne for at læse den! Men
vi faae vel den iblant det andet Lapperie for vor 2 s.
§. 13. See hvor ærligt mene dog de Stakkels Avis=Skrivere sine Læsere.
See hvilken alvorlig Materie i det XXIII. No. om Selv=Kiendelse fra Prø¬
ven=Speyl. Gid de Stakkler bare kiendte sig selv, saa holdt de op at skrive.
§. 14. Hvad er det for en Relation fra Guld=Sand? Er der noget
Menniske til saa overmodigt og stolt af det lidet Lykken har givet ham, at hand
saaledes skulde tractere sine Brødre og sin Slegt? Det er jo det største Pe¬
danterie af Verden.
