45
seg ikke, det dependerer af Lykken, af et Kort, af et Vurf &c. Jeg gider ey
skreven eder mere til, men beder allene, at J en anden Gang ville smukt hol¬
de inde med slige unyttige Avertissementer; thi nu see J, hvor meget de frugte.
Raillere J mig oftere, skulle J finde, at jeg er ingen slet og ret Cavalier,
men en retskaffen ditto.
Seer, ædle Læsere! hvorledes man griber os gandske uforsvarligen an¬
Vare ikke de helligste Moralister samme Skjebne underkastede, vilde vi begræ¬
de det Øyeblik, vi resolverede til at belee Lasterne. Men da vi allene søge at
giøre visse smaae gongbare Udyder hæslige, som vanære vor Omgang og giøre
vore Medbrødre og Søstre mindre behagelige i de Dydiges Øyne, ville vi ikke
regne saa nøye, at Critiqverne strømme over vore Hoveder, siden de Morali¬
ster, som drive med Alvorlighed paa vigtigere Ting, selv ikke blive frie for
saadanne Domme. Sandt nok, vi kunde forud have seet dette, og præca¬
veret os med en Fortale af lutter Lovsange over os selv, og udstrakt den saa
langt, at den kunde opfyldt de to tredie Dele af de Ark vi havde i Sinde at
udgive. Men saadan en Fortale (at vi skulle bekiende vor Skrøbelighed) kun¬
de vi ikke skrive, og ingen af os vidste hvor den Mand boede, der er skabt til
at skrive Fortaler. Men vi ville ikke bruge for mange af vore egne Ord, vi
have Breve nok, som vi kunde anføre. Her er et fra et Fruentimmer, som
kalder sig Ane, men fra hvilken af de mange Aner som findes i den store vide
Verden, vide vi ikke. Hun viser en ugemeen Dristighed af et Fruentimmer
i at sende os dette Brev, og vi vilde visselig saa gierne tiene hende, som vi ville
spise, naar vi ere sultne, dersom vi torde. Men hvo tør røre ved saadan Ma¬
terie i de Skiemtende Aviser?
Hæystærede gode Venner!
J¬
maae intet fortryde paa, at jeg umager eder med dette Brev. Jeg er
et Fruentimmer, som endnu lever ugift i min Faders Huus. Hand er
en gandske rig Mand, men hand nænder ikke at udgive en Skilling, hvorover
hand ogsaa hidindtil har givet alle dennem Afslag, som have begiært mig, for
hand er bange, hand skulde give dem noget til Hiemgift med mig. Men det
er lige meget. Jeg vil gierne være Jomfrue, og jeg længes slet intet efter at
blive gift. Men dette giør mig kun ont, at min Fader, som er saadan en gam¬
mel Mand, vil gifte sig igien. Hand har nu kun været Enke=Mand i halv¬
andet Aar. Og dersom hand endda vilde tage et skikkeligt Menniske, skulde
det aldrig fortryde mig. Men hand vil tage vor Stue=Pige Maren. Nu
kunde J nok giøre mig den Tieneste, og skrive herom udi eders Skiemtende
Aviser, og lade min Fader vide, at det sømmer sig ikke saaledes at føre sig
pp. Jeg har sagt ham det selv, men hand æstimerer det ikke, og da jeg trued¬
