46
at skrive eder til om denne Sag, loe hand kun ad mig. Nu venter jeg, J
tiener mig herudi. Jeg vil sige eder dette endnu, at dersom min Fader faaer
hende, saa mister jeg derover, som eneste Barn, en anseelig Capital, der da vil
falde i Marens Skiød. Jeg gad heller ikke kalde Maren Mama, derfor
vilde jeg gierne, J kunde faae ham i andre Tanker. Skriver kun tydelig om
denne Sag, hand forstaaer nok, at jeg har givet eder Anledning, men det vil
intet sige. Vi faaer eders Aviser hver Løverdag Eftermiddag. Jeg forbliver
Ane.
eders skyldige Tienerinde
Hoystærede lille Pige!
B¬
i ville gierne giøre for hendes Skyld, alt hvad vi kunde, men det bliver
vel best, at hun viser Lydighed; thi de Gamle ville dog raade. Det maae
ellers komme an paa et Forsøg: Hør, gamle Beste=Faer! J maae føye
Jer Dotter denne Gang, og lade være at tage Maren. Kand J ikke selv
see, uden at vi skulle sige eder det, at dette Giftermaal er slet intet nyttigt,
hverken for Jer, Jer Dotter eller Maren. Bliv J siddende Enke=Mand,
og gift Jer Dotter smukt skikkelig bort; hun har det bedre behov end J, og
Maren kand altid faae en Mand, helst i Fald J vil give hende en 3 a 400de
Rdlr. til Opslag, dersom Contracten allerede er sluttet imellem Jer. J giør
vel, dersom J herudi føyer os; thi ellers ville vi lade lyse for Jer udi de Skiem¬
tende Aviser, og optage eders Dotter Ane i vor Beskyttelse.
Saadanne Sedler faae vi mange af, men det er os umueligt at anføre
dem alle. Vi have gjort saa meget, som man af os kand prætendere, naar
vi holde Venskab med de fleste ved lige.
Men det er sandt. Vi glemme at give eder Efterretning om vor gamle
Mand. Os synes, J spørge allesammen: Hvorledes er det med den
Gamle? Jo mænd, vi takke for god Efterspørsel, det tegner sig nu til bedre.
Vi haabe, hand kommer sig nok igien. Hand begynder nu brav at spise, og
Doctorerne sige at det er et got Tegn til Livet. Men nu maae vi lade eder
faae Resten af Historien fra Kierligstad.
Strax efter disse Førelskedes Skilsmisse indfandt sig en fornemme Adels¬
mand ved Navn Orontes, som anholdt om Lucinde; thi hun var baade smuk
og dydig, og derhos et gandske rigt Partie. Hand var et ungt, velvoxent,
levende og fornuftigt Menniske, saa Lucinde havde intet at udsætte paa ham.
Men den Kierlighed hun har til Leander hindrede hende fra at give ham et
ønskeligt Svar. Forældrene bleve i Førstningen bedrøvede, og tænkte, at saa
got et Tilbud skulde deres Dotter ikke forsage. Men da de komme i Erfaring
om, at hun havde skienket sit Hierte bort til Leander, da blev deres Bedrø¬
velse omvendt til Vrede. Moderen tog hende for sig talede hende haardt til,
