3
Rod i hans Hierte. Naar man omgaaes saadanne Folk, maa man have et Øye paa
hver Finger. Deres Ord ere som Snarer, i hvilke de uforsigtige lettelig kan blive
fangne, og naar man ey tilsidesætter sit naturlige Væsen, og taler tvert imod sit Hier¬
te, bliver man som oftest et ulyksaligt Rov for deres Trædskhed.
Efter disse fremstillede sig adskillige andre forstilte Personer paa Theatret. Jeg
gruer for, at fortælle hvad jeg saae og hørte af disse. Jeg spurdte Gudinden, om
ikke disse forsamlede vare virkelige Mennesker? De have aldeles intet, svarede Gud¬
inden, at beviise deres Menneskelighed med, uden den blotte menneskelige Dannelse.
Et Menneske er en Skabning, adskildt fra alle andre levende Skabninger paa Jor¬
den, ved et fornuftigt Væsen. Naar nu denne Skabning ikke i Kraft af sit Væsen,
retteligen bruger sin Fornuft, affører den sig sin Menneskelighed, og meriterer end
ikke Stæd iblandt en stor Deel af de saa kaldede ufornuftige Skabninger, der i mange
Ting bruger deres skiønnende Kraft, jeg torde sige Fornuft bedre end en stor Deel
Mennesker. De Skabninger, du her seer forsamlede, ere alle af det Slags, som
man ikke, uden at fornærme en stor Deel af de umælende Dyr, kan anføre paa
Menneskers Liste. Forføy dig til de Stæder, hvor endog de meest rasende Dyr have
deres Boliger. Lad dine Tanker løbe om iblandt alle Dyrenes Classer, og hvad
gielder, du ey skal finde noget Dyr paa den gandske Jord=Klode, der udi Ondskab,
Underfundighed, og Ukierlighed kan lignes med disse vandslægtede Mennesker. Du
har her seet og hørt, hvorledes disse forsamlede Skabninger under Gudeligheds, Ær¬
ligheds og Eenfoldigheds Masqver have spillet de afskyeligste Lasters Rulle, fornæg¬
tet al Kierlighed til deres Brødre, og handlet imod de helligste Pligter, og dog have
de udi alt dette vidst at sette de smukkeste Farver paa deres ugudeligste Gierninger og
Forhold. Men finder du vel noget Spor af dette, hos de umælende Dyr? Vil du
sige, at Dyrene formedelst Mangel paa Fornuft ikke kan forsee sig i saadanne Poster,
svarer jeg: at just derfore ere disse vanslægtede Mennesker uværdige til at kaldes Men¬
nesker. Dyrene følge den Drift, der er indplanted i deres Natur, og gaae allene
efter de Forestillinger, som de udvortes Ting giøre i deres Sandser. Men Menne¬
sket haver langt andre og ædlere Bevægelses Love, som han ved Fornuftens rette
Brug kunde og burde følge, og naar han i intet andet, end ved at bruge sin Fornuft
til Snedighed, Underfundighed og Lasters Besmykkelse, aflegger Prøve paa sin Men¬
neskelighed, var han bedre faren, om han var et umælende Dyr.
Jeg haver ved en god Deel af mine ægte Sønner, søgt at faa disse Vanslæg¬
tede omdannede til fornuftige Skabninger; men Selvklogskab, Egenkierlighed, og
forudfattede Meeninger forblinder dem saaledes, at de hverken kan eller vil see, at
deres Opførsel og Forhold er ufornuftig.
Du har nu ved Hielp af mit Glas, seet en stor Deel af dine Medborgeres
utrolige Ufornuftighed. Jeg studsede ved disse Gudindens Ord. Jeg befandt mig
i en mig aldeles ubekiendt Stad. Hvor er jeg? Jeg veed dit Forsæt, sagde hun
fremdeles. Jeg maa og for saavidt prise det; ja jeg vil endog opmuntre dig dertil.
Dette maa jeg allene erindre dig; Hvad enten du vil efterfuske en Moralist, eller en
Satyricus, eller en Comicus, bør du have med Mennesker at giøre, og naar du
giver dig i Kast med dem, der ikke kan fortiene at kaldes med det Navn, dømmer
man dig med billighed fra din Fornuft, og anseer dig som den der sigter i Veyret.
