4
Det er en afgjort Sag, at ingen Love ere givne de ufornuftige Skabninger, og føl¬
geligen kunde du aldrig legge din Daarlighed tydeligere for Dagen, end naar du ved
moralske eller satiriske Reflexioner vilde søge, at bringe saadanne Skabninger paa
fornuftige Veye, der med al deres Adfærd og Forhold bevise, at man ikke, uden at
giøre dem Uret, kan anføre dem paa Menneskers Liste. Men nu vil jeg vise dig de
saa ægte Mennesker iblandt dine - - - Min Værtes Pige aabnede i det samme
min Kammer=Dør, hvorudover jeg vaagnede. Hun er mig ellers alletider velkom¬
men; men den Gang blev jeg ret fortørnet over hendes ubudne Visite, saasom jeg
derved blev hindret fra, at continuere min Drøm. O hinderlige Creaturer!
Ved at eftertænke denne Drøm, remarqverede jeg i sær Gudindens Erindring.
Hun vidste mit Forsæt. Mit Forsæt er at fortælle alle Dag=Drømmere hvad jeg udi
Drømme haver seet og hørt i de Dødes Rige. Hvad gaaer da vel denne Gudindens
Erindring mig an? Have da Levende, hvad enten de ere fornuftige eller ufornuftige,
nogen Connexion med de Døde? Jeg skulle saart troe, at der ligger noget prophetisk
i denne Erindring. Vel haaber jeg, at dette mit Arbeyde vil blive saa meget meere
behagelig, som at der findes mange Elskere af Drømme. Ak! hvor vilde det for¬
nøye mig, dersom min Drømme=Bog kunde blive introduceret i alle Amme= og Vaa¬
ge=Stuer. Men som jeg og derhos veed, at man ingen Mangel haver paa Drømme¬
Udtolkere, befrygter jeg, at de samme vil drømme sig en rigtig Udtolkning til paa
mine Drømme.
Ensin; jeg bliver ved mit Forsæt. Har ikke enhver Frihed til at fortælle sine
Drømme? Har ikke enhver Frihed til at giøre hvad Udtolkning han vil paa Drøm¬
me? Har en Actrice turdet presentere levende Personer iblandt de Levende, formener
jeg, at kunde spille min Rulle med mindre Hazard, naar jeg iblandt de Levende fore¬
stiller Personer i de Dødes Rige. Skulle end deres Gespenster saae i Sinde, at
ville ængste mig, maler jeg hver Aften et Kors over min Dør, og sætter en Staal¬
Naal i Dørtærskelen; thi saa er jeg vis paa, at hverken Maren eller Karen skal kun¬
de presentere sig for mig.
Læs Læsere! dette og følgende Blade med upartiske Øyne, baade for dig selv og
mig; og hvis jeg ikke udi alle Ting har truffet din Gout, saa erindre
Dig, at jeg er en Drømmer.
lmprimatur
B. MÖLLMANN.
