Drømmeren.
Num. 3.
Løverdagen, den 25 Augusti 1759.
Hr. B.
J¬
eg har vel ikke den Ære at kiende Min Herre, uden per Renomme, men den¬
"ne Kundskab er alt nok til at forbinde mig til, at opvarte Dem med dette mit
Blad. Den Jdee, som Min Herres velbekiendte Opførsel har givet mig om
Deres Gemyts Beskaffenhed, forsikrer mig, at jeg neppe skulle finde nogen,
jeg udi større Fortrolighed kunde aabne mit Hiertes Anliggende for, end for Dem;
og har jeg saa meget meere Haab om at finde en Lindring og Lettelse for mit Hierte,
naar jeg faar fortalt Min Herre den særdeles mærkværdige Drøm, jeg havde forgan¬
gen Nat, som at jeg er aldeeles vis paa, at De vil tage Deel i samme.
Nest afvigte Nat kom det mig fore udi Drømme, at min afdøde Ven efter
Sædvane indfandt sig hos mig, og ledsagede mig udi de Dødes Rige. Efterat vi
havde passeret adskillige af de Dødes Boliger, og min Ven havde givet mig Anled¬
ning at komme i Samtale med en og anden af de Døde, syntes mig, at vi ligesom
kom til en Udørken, iblant mange fæle og glubske Dyr; men de samme lode os pas¬
sere uanfægtede. Vi forefandt her kun en eneste Hytte. Jeg tænkte ved mig selv:
gives der og Eremiter udi de Dødes Rige? Min Ven førte mig til denne Hytte, og
aabnede den. Jeg saae her en Person liggende, hvis Aaasyn forfærdede mig. Mig
syntes, at Slanger havde bedækket hans Hoved i Stæden for Haar, og at hans Øyne
vare som Furier. Min Ven, som mærkede min Frygt, satte Mod i mig, og vi
nærmede os til hans Leye. Jeg var bange, men dog derhos optændt af en hæftig
Forbittrelse imod denne afskyelige Krop, og førend min Ven havde givet mig en løs
Jdee om dennes Caractere, sluttede jeg hos mig selv, at der ikke havde været meget
Got hos ham, den Stund han levede. Jeg talede ham til, men fik første Gang
ikke noget Svar. Han saae mig længe an med skeelne Øyne. Omsider spurgte han,
om jeg havde kiendt ham i de Levendes Rige, siden jeg havde uleyliget mig med, at
give ham denne Visite? Er du ikke, sagde han videre, en bedre Lem udi det Menne¬
skelige Societæt, end jeg har været, imedens jeg levede, vilde du giøre dine Med¬
