12
udi de Dødes Rige, paa det sorteste og hesligste desrecommenderet; samt at man la¬
der ham frie og ubehindret paa denne sin fornødne Reyse passere, men ikke repassere.
Datum Tiden.
Efterat Minos havde efterseet dette mit Skudsmaal, tiltalede han mig med
følgende Ord:
Jeg erfarer, at du har været et af de farligste og skadeligste Lemmer i det Men¬
neskelige Societæt. Tyve, Manddrabere og Lands Forrædere blive efter billighed
straffede hos Eder paa Livet. Vi vegre os aldeles ikke ved, at tage imod dem,
saasom de ikke her have Leylighed til at øve deslige Misgierninger. Men hvis jeg
var Dommere udi de Levendes Rige, fældte jeg ikke mildere Dom over dig og dine
Brødre; thi Løgnere og Bagvaskere af dit Slags, ere den almindelige Freds For¬
styrrere, deres Medborgeres Undertrykkere, og det almindelige Bestes afsagde Fien¬
der, eftersom den, der ved sine Calumnier foraarsager en brav og duelig Mands
Fald, sætter derved en heel Stat paa svage Fødder, da man i saa Maade kan agte
en saadan Mands Undergang ligesaa skadelig for en Republiqve, som naar et Skib
mister et af sine fornemste Redskaber; allerheldst naar man længe maa søge, førend
man kan finde den, der ey saameget kan beklæde den Faldnes Charge, som succedere
hans Habilite og Conduite. Derfore har een af Eders Philosophi meget viiselig sagt,
at iblant de tamme Dyr var en Hykler, og iblant de Vilde var en Bagvasker det al¬
lerfarligste Dyr. Vi maatte vel altsaa tage i høy Betænkning, at forunde dig Bor¬
gerskab. Udi vort Rige florerer saavel en private som almindelig Fred og Rolighed.
Men det er at befrygte, at du ved dine sædvanlige Calumnier kunde sætte de Døde i
Haaret paa hinanden. Hvorfore vi agte det raadeligst, at assignere dig en Boepæl
udi een af vore Udørkener; og kan du saa meget mindre see dig fornærmet herved,
som at du ved dit umenneskelige Forhold udi de Levendes Rige, selv haver prænume¬
reret paa et Sted iblant vore vilde Undersaatter. Dommen var afsagt. Her gieldte
ingen Apellation. Den blev uden videre Kiendelse exseqveret, og jeg maa nu for
ævig Tid hvile afsides fra de andre Døde, paa dette fæle og grusomme Sted.
Jeg tænkte ved mig selv: Ak at denne Dødes Brødre vare her Tilskuere i mit
Sted! Men i det samme syntes mig, at Min Herre stod ved Siden af denne ulyk¬
salige Døde, hvorudover der paakom mig en saadan Gysen i mit Blod, at jeg vaag¬
nede derved. Jeg fortæller Min Herre denne min Drøm udi største Fortrolighed,
med Begiering, at Min Herre vil beholde den hos sig selv til Deres egen Efterret¬
telighed.
Jeg forbliver &c. &c.
lmprimatur
B. MÖLLMAN.
