Drømmeren.
Num. 4.
Løverdagen, den 1 Septbr. 1759.
Hr. C.
T¬
illad, Min Herre! at jeg i Dag indfinder mig hos Dem med dette Blad. Jeg
var i Gaar af en Hendelse kommen udi et vist Selskab, hvor man havde den
Ære, at erindre min Herres Navn. Man talede just den Tid om Project¬
Magere. Nogle af Selskabet holdte for, at dette Slags Skabninger ere lige saa
skadelige i Staten, som Novatianer i Kirken, hvilke udi Historien afmales med for¬
teste Farve, fordi de ved deres interesserende Væsen have foraarsaget store Uroelig¬
heder. Men ligesom disse udlode sig med megen Forbittrelse imod alle nye Forslag,
formeenende, at en Republiqve var best tient med, at alting beholdte sin gamle Skik¬
kelse, og at det kunde drage adskillige farlige Følger efter sig, naar man arbeydede
paa nye Forandringer, og vilde reformere det, som ikke synes saa Regelret; Saa
meente derimod andre, at man burdte raisonnere om denne Sag med Limitation,
og ikke skiære alle Project=Magere over en Kam, da et og andet Forslag til de gamle
Tings Forandring eller Forbedring kunde have sin store Nytte. Jeg for min Person
tog intet Partie, men var allene en blot Tilhører, og naar nogen æskede mine Sen¬
timents herom, undskyldte jeg mig med min store Vankundighed i Stats=Sager, og
bad derhos, at Selskabet ikke vilde opholde sig over min Taushed, saasom jeg ikke
vidste at raisonnere om andet, end hvad jeg kan drømme mig til.
Merkeligt er det, at just denne samme Sag, som jeg i Gaar hørte ventileret
udi ermeldte Selskab, blev mig udi Nat forestillet udi Drømme, og maatte jeg
snart falde paa at biefalde deres Mening, der sige, at de Ting, man omgaaes med
om Dagen, komme en gemeenlig fore om Natten i Søvne. Men endnu meere
merkeligt er det, at jeg syntes, at Min Herre i Nat giørde min afdøde Ven og mig
Selskab udi de Dødes Rige, og allevegne, hvor vi kom frem, havde Min Herre
et og andet at erindre ved alle forekommende Indretninger. Efterat vi havde beseet
et og andet, som Min Herre agtede værdigt at betragte, og min Ven vilde føre os
ind udi en af de Dødes Boliger, syntes mig, at Min Herre tog udi Hast Afskeed
