14
fra os med disse Ord: Jeg har endnu meget meere at bestille udi de Levendes Rige,
til det almindelige Væsens Forstyrrelse.
Min Ven aabnede den Dødes Bolig. Vi forefandt ham liggende, havende
en stor Deel Papirer omkring sig. Han saae os an med mørke Miner. Vel mue¬
lig vi ved vores Komme havde forstyrret hans Concepter. Min Ven, som havde
kiendt ham i de Levendes Rige, aflagde en Undskyldnings=Compliment for os begge.
Den Døde begyndte at lee, det beste han kunde. Jeg tænkte han loe mig ud som en
Fremmed. Min Ven, som vel muelig havde mærket mit Ansigtes Forandring,
spurgte om Aarsagen til hans Latter. J det jeg seer denne Fremmede, sagde han,
erindrer jeg mig mine Medborgere udi de Levendes Rige. En stor Deel af dem el¬
skede og ønskede Forandring udi een og anden Post. De fæstede deres Øyne paa frem¬
mede Stater. De vare misfornøyede med deres egne Indretninger. Det var ikke
min Sag, at undersøge hvorvidt denne deres Misfornøyelse havde Grund eller ikke.
Jeg søgte allene at betiene mig af samme til mine egne Fordeele. Min Jndbildning
var ligesaa frugtbar paa Jndfald, som min Forstand var utilstrækkelig til at indsee
en Sag i sin fulde Sammenhæng. Det var mig ikke heller om at giøre, at bringe
saadanne Projecter paa Bane, hvis Muelighed kunde falde enhver i Øyet, og hvis
Nytte kunde blive almindelig. Jeg gik stedse med nye Forandringer og Opfindelser i
Hovedet, og jeg var undertiden paa en Dag frugtsommelig med 15 Projecter. Jeg
havde og Resolution til at proponere dem paa sine behørige Steder. Jeg udøste med
megen Jver og Nidkiærhed mit patriotiske Hierte paa Papiret. Det almindelige
Beste var baade Exordium og Text udi mine Forestillinger, og jeg declamerede paa
det heftigste imod al egen Jnteresse. Men uagtet de Fornuftiges accurate Examen
ved første Øyekast demasqverede mit Øyemeed, og viiste, at Kierlighed til egen Baa¬
de var Hoved Hiulet, der drev den heele Machine, var jeg dog saa ublue, at jeg
continuerede med mine Projecter. En stor Lykke for det almindelige Beste, at den
største Deel af mine Forslag fandt Modstand; thi de faae af dem, jeg fik anbragte,
foraarsagede Ulykke nok. Jmidlertid fandt dog mine Foresvatsinger efterhaanden
Ørne hos dem, hvis Øyne vare alt for dunkle til at kunde igiennemsee mit opstillede
Perspectiv, og da disse efter deres politiske Jndsigt havde fattet høye Tanker om min
Capacite saavelsom om min patriotiske Redelighed, fik jeg alt nærmere og nærmere
Acces. Da jeg nu deels ved mine Projecter, og deels ved at fiscalicere over andre,
var bleven visse Personers Orakel, fik jeg Leylighed til at supprimere et og andet ind¬
kommende nyttigt Prosect, at ikke mine egne derved skulde tabe deres sminkede Anseelse,
eller og aldeles blive forkastede.
Man seer ungefehr heraf, hvor stor en Patriot jeg var. Men herpaa gav
jeg mine Medborgere des kiendeligere Prøver, alt som jeg kom alt meere og meere
udi publiqve Affaires. Jeg vidste meget vel, at hvis et Societæt skulde blive sat udi
en blomstrende Tilstand, og dets Undergang præcaveres, maatte alle dets Lemmer
være enige i det, der kunde befordre dets Lyksalighed og tiene til dets bestandige
Conservation; Følgeligen burdte ingen betragte sig for sig selv, og tage Motiver til
et og andet af sig selv, men ansee sig i den nøyeste Connexion med de andre af Socie¬
tetet, og altsaa determinere alt sit Foretagende af den Nytte, der kunde være almin¬
delig, og strekke sig til alle de andre Lemmer. Men jeg fandt aldeeles ikke min Reg¬
ning ved at følge disse Principia. Jeg saae allevegne paa mig selv og min egen Con¬
