15
servation. Mit Principium var dette: Enhver for sig, og GUd for os alle. Jeg
opførte mig derfore udi enhver publiqve Affaire som de interesserede Ridefogder eller
Forvaltere, der bringe adskillige Forslag paa Tapetet, for at spille sig selv endeel af
Godsets Revenuer i Hænderne. Ved et og andet af de publiqve Etablissements fandt
jeg adskilligt at reformere. Jeg prædikede i sær om en Mennage, som hidindtil ikke
var bleven iagttaget; og for desbædre at sette Vedkommende Briller paa Næsen, satte
jeg min egen Jnteresse lidet til side, og viiste dem Mueligheden ved een og anden Ud¬
redning. Men herved slog jeg toe Fluer med et Smek. Paa den ene Side fattede
herudover Vedkommende de høye Tanker om mig, at mit Væsen var uinteresseret,
og for desmeere at bestyrke dem her udi, afslog jeg en og anden anseelig Present fra
dem, der fandt sig temmelig fornærmede ved mine nye Indretninger; men om min
Kone siden imodtog de samme skal jeg lade være usagt, men saa meget erindrer jeg
mig, at jeg derfter outrerede dette Axioma: Leben und Leben lassen temmelig
vidt. Paa den anden Side giorde jeg herved mine Medbydende suspecte for deres
forrige Oeconomie. Jeg slog stedse ved alle Leyligheder paa den Streng hos Ved¬
kommende, at enten havde man stukket under sig, eller og havde Opsigten ikke været
som den burdte, men hvilken af Deelene skeed var, vare de uværdige og skadelige.
Den største Fortroelighed blev da sadt til mig, og mine Projecter gik for sig med
Succes. Jngen profiterede meere derved end jeg selv, og det meere end i en Hen¬
seende. Mine Medbydende vare vel ikke saa blinde, at de joe indsaae mit interesse¬
rende Væsen? De begrebe meget vel, at mange Erindringer kunde giøres imod mine
Forslag. De saae uden Vanskelighed, at Sagen var allerbest, naar den beholdte sin
gamle Skikkelse. Jkke destomindre havde de dog intet imod mine nye Indretninger
at indvende. Paa den ene Side havde de vel det almindelige Beste for Øyne, som
de saae maatte lide derunder; men naar de paa den anden Side fæstede deres Øyne
paa mig, som Projectmager, og den Connexion, de vidste jeg stod udi med Visse,
bragte Frygten for tilkommende Fortrædeligheder dem til, at approbere det, som de
udi deres Hierter fordømte. De vare altsaa ligesaa gode Patrioter som jeg.
See saaledes vidste jeg at spille min Rulle udi de Levendes Rige, og jeg blev
ved med mine interesserede Projecter indtil min Døds Dag. De samme vare saa
mange i Tallet, at man i steden for de ellers brugelige Høvle=Spaane, betienede sig
af dem til at fylde min Liigkiste. Jeg forslaaer nu Tiden med at igiennemlæse dem,
men forundrer mig derhos høyligen over, at jeg havde kundet faae saa mange af dem
anbragte. Jeg har nu Tid nok til, at eftertænke min uforsvarlige Opførsel imod det
almindelige Beste, og jeg er aldeles forvisset om, at mit Navn staaer meget fort an¬
tegnet hos mine efterlevende Medborgere. Men hvorfore taale de endnu mine Brø¬
dre hos sig? Hvorfore udstøder de dem ikke af det menneskelige Societæt, som Fien¬
der af det almindelige Beste? Man maatte herudi, svarede min Ven, ofte forløbe
sig, og J bør ikke maale alle Project=Magere med Jeres egen Alen. Naar en Slags
Fornødenhed udfordrer Forandringer. Naar man efter alle Omstændigheders Be¬
tragtning kan see, at det almindelige Væsen mærkelig kan være tjent med nye Anstal¬
ter, og at den Nytte, man forud seer, kunde flyde af disse, langt overgaae Fordee¬
len af de gamle Indretninger, bør Forandringen gaae for sig, og ingen, uden lidet
retskafne Patrioter, kan støde sig over samme. Et Project bør undersøges, førend
det forkastes; og ligesom der ere de, der lade egen Jnteresse være det Maal, til hvil¬
ket deres Forslag sigter; saa gives der og de, der i slige Affaires kan være vel inten¬
