Dt i8. 300
hans Herkomst, og paa de Tienester, hans Fædre havde giort Republiqven. Mi¬
nos tilspurgte ham, om han havde lagt sig efter de Ting, der kunde giøre ham skik¬
ked til det Embede han her søgte? Solicitanten svarede ikke til det Spørsmaal, men
blev ved at beraabe sig paa det forrige, formodende, at Minos i Betragtning deraf
vilde have Naade for ham. Jeg tager, svarede Minos, ganske vist, de Tienester
i Consideration, som dine Forfædre kan have giort os, og enhver Regent anseer og
bdelønner saadanne Personer, der ved een eller anden Merite destingverer sig. Lige¬
som de og pleye at regalere deslige Personer med saadanne Naades= og Æres Beviis¬
ninger, hvorudi deres Børn og Afkom tage Deel; men dog bør disse ikke misbruge
deslige Prærogativer, men meget meere lade de samme være dem des større Opmun¬
tring til at skiønne paa og giøre sig værdige til den Naade, deres Forfædre er blevne
vederfaret, i det de træder udi deres Fodspor, og beflitte sig paa, at kunde i en eller
anden Maade være Republiqven til Nytte. Jeg maatte altsaa see ligesaa slet til for
det almindelige Beste, naar jeg af blotte Consideration for dine Fædres Meriter,
vilde benaade dig med den ansøgende Station, som at du viser dig en slet Patriot,
i det du giør Ansøgning om et Embede, som du ey forstaaer at forestaae.
Efter denne fremstillede sig en anden, der udi sin Ansøgning beraabte sig paa,
at han havde Kone og smaae Børn, og intet at forsørge dem med. Minos til¬
spurgte Solicitanten, om han, da han giftede sig, enten sad i nogen Slags Næring
og Brug, og det siden formedelst vanheldige Tilfælde var gaaet til agters for ham,
eller og om han den Tid eyede en saadan Capital, af hvis Renter han kunde under¬
holde Kone og Børn? Solicitanten benegtede begge Deele. Da har du, sagde Mi¬
nos, ligesaa liden Raison til at forestille mig din Kone og smaae Børn som en Mo¬
tive ved din Ansøgning, som at du har viist dig en slet Patriot, i det du uden at
vide hvormed Kone og Børn skulde kunde forsørges, har vildet populere vores Repu¬
bliqve med Staadere, der maa blive dine Medborgere til Byrde. Derfore, ligesom
en Kone har Frihed til at forlange Skilsmisse=Dom, naar hendes Mand ikke er i
Stand til at forsyne hende; saa vil jeg og paabyde, at en Kone herefter skal have
samme Magt, naar hendes Mand ikke kan forsørge hende; med mindre det kunde
bevises, at han formedelst en foregaaende Elskovs Nærmelse er bleven tvungen til at
ægte hende. Minos tilspurgte Solicitanten fremdeles, om han og forstod de Ting,
der udfordredes til at forestaae det omsøgte Embede? Solicitanten meente, at den
Sag skulde nok finde sin Rigtighed, naar han først var kommen ind i Embedet.
Men Minos afviiste ham med dette Svar: Embeder bør ikke bortgives af Medli¬
denhed over Solicitanternes slette Omstændigheder, da man i saa Maade bør meere
see paa det almindelige Væsens Tarv, end paa, en particulair Persons, at de kan
blive forsynede med habile Mænd.
Derefter fremkom en Person, hvis Ansøgning var geleydet med anseelige Re¬
rommendationer. Minos tilspurgte denne, hvad hans Forretning hid til Dags
havde væket? Solicitanten svarede, at han fra sit 14de Aar af havde bortsat sin Tid
ved at føre Stang=Lygten bag paa en Carosse, og at løbe ved Siden af en Porte¬
Chaisse. Har du da ikke imidlertid for Resten lært noget andet? Solicitanten gav
til Giensvar, at han til Nød kunde skrive sit Navn. Hvorledes tør du da, sagde
Minos, understaae dig at giøre Ansøgning om dette Embede? Solicitanten, som
stolede paa sine anseelige Recommendationer, og ey havde formodet sig nogen Efter¬
