D06 20
skyldig, naar du enten, som jeg nu hører, for Penges skyld, eller for at see en af
dine Døttre forsørget, eller for at leve i Magelighed, vil afstaae dit Embede. Men
saasom du endeligen vil af med dit Embede, saa finder jeg nu for got, uden nogen
din Forestilling, at forsyne det med en anden habile Person.
Derefter fremstillede sig en anden Solicitant. Denne var af Profession en
Skrædder. Han havde paa nogen Tid med en ugemeen Flid studeret Aviser og nogle,
saa kaldede Stats-Sager; og saasom han nu havde gjort sig færdig i de Ungarske,
Preussiske, Engelske og Franske Affaires, meente han at kunde meritere noget høyere,
end at døe en Skrædder. Desaarsage havde han nu kastet sin Sax og Syenaal fra
sig, befalet sin Kone og sine Døttre, at binde deres Nakke=Haar ind med en Sløife,
og lagt sig selv en Treelokked Peruqve til, saasom han nu vilde giøre Ansøgning om
at blive Embedsmand. Minos tilspurgte Solicitanten, hvormed han hidtildags
havde ernæret sig? Denne svarede, med mit Skrædder=Haandværk. Saa giør du,
sagde Minos smiilende, meget vel imod dig selv, som imod det almindelige Væsen,
at du tiener dine Medborgere med det, du haver lært; og er det desuden at befrygte,
at om du end var skikked til det Embede, du her søger, du dog vilde beholde dine
gamle Principia, og at see dig selv forsynet med alt for store Accideneer, og giøre
dig et Snit profitablere end et andet
Vægteren peeb i det samme uden for mine Vinduer, og skraalte af fuld Hals,
Brand! Brand, hvorved jeg vaagnede. Jeg ønskede mig, at kunde falde i Søvn
igien, for at kunde continuere min Drøm, saasom der endnu var en god Deel desli¬
ge Solicitanter tilbage, paa det jeg kundet give Eder, Mine Herrer, hver sit Stykke.
J maa altsaa, Mine Herrer! tage til Takke med denne afbrudte Drøm, men haa¬
ber dog, at J selv ved sorefaldende Leyligheder vil complettere den.
Jeg forbliver &c. &c.
lmprimatur
B. MÖLLMAN
