S 22 P4
en Patriotes Pligter, og jeg drev Spot med deres Lærdomme, der sagde, at den
ene Borger er efter Naturens Lov forbunden til at rekke den anden Haanden. Min
Lydighed var langt større imod de Love, min Begierlighed efter Rigdomme gav mig,
og den samme var stedse som en tør Jord, fuld af Sprekker, der ikke kunde blive
lædsket. En liden Summa, jeg ved en lykkelig Hændeise var bleven Eyere af, gior¬
de mig begierlig efter meere, og for at see den samme Tid efter anden forøget, un¬
derkastede jeg mig et haardt og sulten Levnet. Jeg raadførte mig længe med min
Casse, førend jeg kunde resolvere mig til at forandre min Stand, og min høybydende
Herre, Sr. Gierrighed, befalede mig, jeg skulde see mig om efter en Brud, der i
det mindste havde lige saa meget som jeg selv. Jeg bespurgte mig med mine
Venner, for at faae fordeelagtige Anviisninger; men som disse ikke vidste hvorefter
jeg tørstede, bleve alle deres Forslag forkastede. Jeg resolverede derfore at gaae
efter mit eget Hoved, og jeg lugtede saalænge omkring i alle Kroge, indtil jeg om¬
sider naaede mit Ønske.
Men saa riig som min Brud var, saa ulige sindet var hun og med mig. Min
Huusholding havde udi min Eenligheds Stand kun kostet mig lidet. Nu maatte
jeg derimod med største Bedrøvelse betragte, at min Hustrue ikke kunde finde sig i at
sulte, og at hun ey vilde være slettere klæd, end hendes Naboe=Koner. Dette for¬
rykkede aldeles min Plan, og mine Udgifter til nødtørftige og høystnødvendige Ting
syntes mig alt for store. Jeg besluttede derfore, at indskrænke min Kones Begier¬
ligheder. Selv forestod jeg mit Kiøkken, og jeg passede ret nøye paa, at der ey kom
fleere Gryn i Gryden, end de jeg selv havde aftalte. Jeg fordrede det skarpeste Re¬
genskab af miin Kone og Kokke=Pige, for det, der kunde levnes fra Bordet, og naar
jeg gik ud, satte jeg Mærke i Brødet, for at forekomme dets Formindskelse. Og at
min Kone udi min Fraværelse ikke skulde have nogen Uleylighed med at tractere hen¬
des Visiter, udelukte jeg hende fra alle Ting. J kan let forestille Jer, hvormeget
saa gierrig en Dievel, som jeg var, kunde elskes af sin Kone, og kunde man ey me¬
get undre sig over, om hun sukkede efter min Død, eller forfalt til nogen Yderlig
hed, der alt maatte tilskrives min umættelige Gierrighed.
Ved hver Seng lod jeg hænge en Pose, hvorudi Fiererne ved Sengenes Op¬
reednig skulde samles; og jeg bukkede mig vel femten Gange om Dagen, for at op¬
sanke Knappenaaler efter min Kone paa Gulvet. For at spare paa Skillingen, un¬
derkastede jeg mig det nedrigste Arbeyde, og naar nogen traf mig under deslige For¬
retninger, sagde jeg, at min Sundheds Conservation udfordrede en saadan Motion.
Saaledes vidste jeg og i alle andre Maader at sætte Sminke paa min Gierrighed og
Nidskhed. Spurgte man, hvorfore jeg lod mine Børn gaae i nogle usle Pialter,
svarede jeg, at de i Tide maatte vænnes til Mennaae og Tarvelighed; og vilde man
vide, hvad der kunde bevæge mig til, at holde saa sulten og mager en Diæt, svarede
jeg, at store Sygdomme og en tilig Død ere nødvendige Følger af megen Spiisning;
Alle fornuftige Medici raade til liden og slet Føde, og jeg har stedse befunden mig
vel, ved at lædske min Tørst af Vand=Spanden, og at stille min Hunger med tørt
Brød.
Jeg havde giort en Pagt med min Penge Casse, at jeg stedse skulde stræbe at
formeere den. Jeg frygtede for, at blive bekiendt for en bemidlet Mand; og at
