Dok 2420
heller saa uvillig til at fornye Obligationen; og naar jeg derved gjorde Difficultæter,
skeede det kun for at faae Renterne multiplicerede, og en Douceur oven i Kiøbet.
Jeg tænkte, at intet kunde være billigere, saasom jeg ikke saae mig forbunden til at
tiene andre omsonst; og jeg havde vel turdet spurgt, hvo der kunde befale mig, at
lade mig nøye med de tilladelige Renter? Jeg saae mig ellers alletider ved mine Pen¬
ges Udlaanelse vel forsynet med Pant; eller med suffisant Caution. Mine Præten¬
tioner paa store Renter havde et dobbelt Øyemeed; thi jeg sluttede fornuftig, at naar
Renterne vare utaalelige, og halvdeelen af Pantet ey kunde betales med den udlaan¬
te Capital, kunde jeg giøre mig Haab om, med Tiden at beholde saavel det ene som
det andet, hvorved mit Boe ikke tog nogen synderlig Skade.
Naar J nu eftertænker den skadelige Jnfluence, som min og mine Brødres
tærende og om sig ædende Gierrighed, haver udi det almindelige Væsen, seer J til¬
lige hvor slet en Borger jeg var, og hvor uværdige denne Passions Slaver vise sig
selv til Sted i det menneskelige Societæt, saalænge de under en saa skadelig Fiendes
Fane sigte imod deres egne Brødre og Medborgere - - -.
Jeg vaagnede, og min Drøm blev endt. Jeg har havt den Ære at fortælle
Min Herre den; men jeg har og det tilforladelige Haab, at Min Herre uden mind¬
ste Emfindtlighed haver anhørt den, og at De, uden at vredes derved, gierne skulle
kunde taale at anhøre de hesligste Caracterer, af Blod-Jgle, Blod-Suere, Gishals,
Peer Nitten=Gryn og deslige, naar De kuns kunde nyde Deres Fordeele derved.
Jmidlertid har jeg dog, saasom jeg veed, at Min Herre ikke er saa taabelig, at sette
sine Penge frugtesløse hen i et dødt billede, vildet give mig den Frihed, at offerere
Dem Deres livagtige Portrait, hvilket maa være Dem saa meget des angenemmere,
som at De faaer det for intet.
Jeg forbliver &c. &c.
lmprimatur
B. MÖLLMAN.
