32
Derefter førte min Ven mig ind i et Huus, hvor vi forefandt en Person, der
i fuld Galoup spatserede frem og tilbage, rev sig i Hovedet, beed paa sine Negle,
og skuttede sig som en Stoder for en Skilling. Han hilsede os ikke engang, men
raabte: Det er dog forhexet, at jeg ikke kan faae et Riim paa det Ord, Engel.
Han repeterede sin Concept, saaledes lydende:
Min Nardus! Hyacinth! min verdens Deel og Engel!
Jeg mig nu for din Fod needkaster - -- - -
Der standsede hans Poetiske Geist, men jeg supplerede Riimet saa sagte for mig selv:
Jeg mig nu for din Fod needkaster som en Bengel. Vi vilde ikke forstyrre
denne Kierligheds Poet i hans Concepter, og derfore forføyede os strax ud fra ham.
Denne var og en Daare=Kiste Lem.
Min Ven førte mig derpaa til et andet Selskab, hvor en Person, der vel
muelig sluttede af min Klædedragt, at jeg var en Franskmand, giorde mig en meget
forbindtlig Compliment i det Franske Sprog. Jeg besvarede ham det ziirligste jeg
kunde udi mit Moders Maal, hvorved han giorde en moqvant Mine, og forføyede
sig til en anden af Se skabet. Jeg spurgte min Ven, hvo denne var? Han er,
svarede han, sin Papas Søn, og hans heele Videnskab bestaaer allene i at kunde
tale en Mundfuld fordærvet Fransk, som han har lært af en forrykt Sprog=Mester.
Det ganske Selskab talede hver sit Moders Maal, men denne støyede saaledes med
sin forfranskede Tunge, at jeg vaagnede derved - - - -.
Mine Herrer! Jeg har ført Eder ind i Daare=Kisten, og J maatte vel ansee
mig som lidet civilisered, at jeg nu viser Eder Døren, og beder Eder, J vil gaae
ud igien, imedens J endnu har en smule Fornuft til overs.
Jeg forbliver &c. &c.
lmprimatur
B. MÖLLMAN.
