Drømmeren.
Num. 9.
Løverdagen, den 6 October 1759.
Hr. H. med gode Kiereste.
D¬
eres Smukke Dotter er, med Tilladelse at melde, den Magnete, der træk¬
ker mig til Deres Huus. Hun er saa meget meere Elskværdig i mine
Øyne, som at jeg veed, at hun, som eneste Barn, kan vente sig en god
Klat Skillinger til Arv. Jeg smigrer mig og med det søde Haab, at Min Her¬
re med gode Kiereste, i Betragtning af de anseelige Midler, jeg selv besidder, ikke
skulde afslaae min Ansøgning om Deres saa Elskværdige og dydige Dotter.
Mine Exterieurer og Væsen er vel af den Beskaffenhed, at Deres Dotter ikke ret
vel, uden Fandens Kunst, skulde kunde forliebe sig i mig. Men jeg trøster mig
derved, at Eders Faderlige og Moderlige Myndighed er nok i Stand til at kun¬
de indtrykke hende Kierlighed til mig. Jeg var og i Begreeb med, at vilde i Dag
have insinueret Min Herre med gode Kiereste min Kierligheds Erklæring; men en
særdeles mærkelig Drøm, jeg har havt i Nat, har aldeeles forrykket mine Kierlig¬
heds Concepter.
Mig syntes, at jeg efter Sædvane, befandt mig hos min afdøde Ven udi de
Dødes Rige; og da vi havde hist og her seet os om, saae vi et gandske ungt Fruen¬
timmer komme anreysende fra de Levendes Rige. Vi bleve begge nysgierrige efter
at vide Aarsagen, hvorfore hun saa tiilig var bleven transporteret til de Dødes Ri¬
ge; og derfore, efterat hun var bleven fremstillet for Minos, og hende en Bolig
var bleven anviist, forføyede vi os til hende, og uden mange Complimenter bade
hende sige os Aarsagen, hvorfore hun saa tilig havde forladt de Levendes Rige? Jeg
har, svarede hun, været en vanheldig Dotter af en urimelig, ja ubarmhiertig Fader
og Moder. Jeg var deres eneste Barn, og blev indtil mit 15de Aar omarmet af
Dem med al Faderlig og Moderlig Kierlighed. De lode mig oplære i allehaande
Galanterier, og de sparede intet for, at kunde fornøye og forlyste mig. Jeg stod
altsaa i de Tanker, at de ingen Tid vilde og kunde andet, end søge min Lyksalig¬
hed, den de og, efter deres forvendte Begreeb, formeente sig at søge.
