34
Der jeg næsten havde fyldt mit 15de Aar, indfandt sig 2de Friere, nemlig,
en bemidlet Enkamand, og en ung Kiøbmand. Den sidste havde underhaanden ad¬
dresseret sig først til mig selr, og han kunde giøre sig Haab om mit Ja, naar mine
Forældre vilde stæde sit Minde dertil. Den første derimod meldte sig først hos mine
Forældre, der med Glæde antoge dette Tilbud, som et i Deres Øyne heel fordeelag¬
tigt. De toge mig for sig, for at høre, for hvilken af disse 2de Friere jeg vilde er¬
klære mig. Mit Val faldt da uden lang Betænkning paa den unge Kiøbmand, saa¬
som jeg ved Omgang med ham, havde erfaret, at hans Væsen og Gemytte stemmede
overeens med mit; men mine Forældre, som vare indtagne af Enkemandens store
Midler, fatte sig imod mit Val, og brugte snart Persvasioner og snart Trudsler for
at bevæge mig til at antage Deres. De foreholdte mig den Lydighed, jeg udi alle
Maader var dem skyldig. Jeg derimod foreholdte dem den store Ømhed og Kierlig¬
hed, de stedse havde ladet see imod mig, og formeente, at den samme ikke kunde til¬
lade dem, at vilde mig saa ilde, at jeg skulde kaste mig i en Persons Arme, som jeg
for min Død ikke kunde lide. De foreholdte mig fremdeles, at jeg som et ungt og
uerfaren Fruentimmer, der allene fæstede mine Øyne paa blotte Exterieurer, ey var
i Stand til at igiennemsee alle de Følger, der ere sammenføyede med en Kierligheds
Resolution, og kunde altsaa formedelst en Flyve=Kierlighed, grundet paa Personers
behagelige og indtagende Væsen, giøre et ulyksaligt Val. Følgeligen burde og skulde
jeg udi en saa vigtig Sag aldeeles overgive mig til deres Forsorg, og lade mit Gif¬
termaals Lyksalighed alleene beroe paa deres Val, og da de nu ved et saa fordeelag¬
tigt Tilbud kunde see mig sadt i en god Tilstand, saa burdte jeg med Taknemmelighed
skiønne paa deres kierlige Omsorg, og ikke vise mig ulydig. Men jeg formeente
tvertimod, at saasom Kierlighed til Personen, og ikke til hans Midler var det, der
burdte knytte et Ægteskabs Baand, saa maatte det Ægteskab være et ulyksaligt Æg¬
teskab, hvor ikke Kierlighed paa begge Sider havde knyttet Baandet, da jeg aldrig
kunde concipere mig, at der kunde ventes nogen Forstaaelse og Forligelsesmaal, langt
mindre nogen Sinds Fornøyelse, som den største Lyksalighed, udi et saadant Ægte¬
skab. Jeg bad derfore, mine Forældre at betænke, om man kunde haabe nogen ret¬
skaffen Kierlighed iblandt dem, hvis Hierter ere adskildte, og hvis Sindelang stemme
ikke meere overeens end Jld og Vand? om den særdeles og almindelige Lyksalighed,
der er Sigtet af Ægteskabs Samlinger, kan ventes, naar Hierternes Overeens¬
stemmelse mangler? Og endelig, om det Ægteskab kunde være lovligt og behageligt
for Stifteren, hvor de samlede Parter hadede eller bare Afskye for hinanden. Jeg
formeente altsaa, at mine Forældre sørgede meget slet for min Lyksalighed, i det de
vilde tvinge mig til at ægte en Person, som jeg aldeles ikke kunde lide, om jeg end
ved dette Partie kunde komme til at sidde, ligge, og gaae paa lutter Guld, saasom
min fornemste Lyksalighed, som er et fornøyet Sind, derved var og blev mig beta¬
gen, saalænge dette Baand varede. Jeg tilstod dem, at en Flyve=Kierlighed kan have
bragt adskillige farlige Kierligheds Foreninger tilveye, uanseet, at endeel af disse
ere faldne bedre ud, end man havde ventet; men jeg meente, at kunde derimod viise
dem lig saa mange bedrøvelige Exempler paa et ulyksaligt Ægteskab iblandt dem, der
have fulgt deres Forældres og Venners Raad, (eller rettere sagt) der ere blevne
tvungne til at ægte saadanne Personer, som de ikke have kundet elske; jeg foreholdte
dem Exempler paa de Børn, der efter Forældrenes Tykke vare blevne sadte udi en
meget god Tilstand, og vare dog efter en kort Tids Forløb geraadede udi meget yder¬
lige Omstændigheder. Men hvormeget des tungere maae nu ikke Byrden være, da
