Drømmeren.
Num. 10.
Løverdagen, den 13 October 1759.
Hr. J. med gode Kiereste.
D¬
a jeg for nærværende Tid adspørger min Føde, ved at fortælle alle forefindende
Dag=Drømmere mine Drømme; saa giver jeg mig og den Frihed, at mel¬
de mig hos Min Herre med gode Kiereste, med Begiering, De vilde tillade,
jeg maatte trine et Øyeblik ind udi Deres Amme= eller Børne=Stue, for at divertere
Deres Elskelige Søn og Dotter, med at fortælle dem den Drøm, jeg har havt.
Skulde min Herre, med gode Kiereste finde Fornøyelse udi, Selv at vilde høre min
Fortælning, skal det være mig saa meget des kierere, saasom jeg haaber, at min For¬
tieneste derved vil da blive des større.
Som min afdøde Ven nestafvigte Nat førte mig omkring udi de Dødes Rige,
kom jeg iblant andre i tale med en af de Døde, der nylig var ankommen, og faasom
han var et ganske ungt Menneske, forlangede jeg at vide hans korte Levetids Historie,
hvorom han og strax gav mig følgende Underretning.
Jmod min Villie, sagde han, har jeg udi mit 18de Aar maattet forlade de
Levendes Rige. Min Levetid i Verden, kunde upaatvivleligen have blevet længere,
hvis min Levemaade havde været fornuftigere. Men hvorledes skulde vel denne kun¬
de være bædre, naar min Opdragelse havde været urimelig og ufornuftig? Mine
Forældre, der tilligemed en stor Deel andre udi min Føde=Bye vare Membra Hono¬
raria af det Parisiske Mode=Facultæt, havde i henseende til min Opdragelse, dette
herlige Privilegium, at naar jeg havde vel lært at leve, kunde jeg tiene til
hvad jeg skulde; hvilket udi et andet Sprog lyder saaledes: at jeg, for at kunde
blive en complet Pikkelhering og et unyttigt Drog, skulde oplæres udi saadanne Ting,
der lidet eller intet kunde tiene mig selv, men Fædernelandet slet intet. De vare
allene bekymrede for at faae mit Legeme afrettet, og at giøre mig skikked efter de
nyere Tiders forunderlige Smag. De vilde af et Barn strax giøre et voxen Menne¬
ske. Neppe var jeg bleven entlediget fra min Falde=Hat og Lede=Baand, at man
