39
comportere mig efter den allernyeste Smag. Jeg blev da, kort at fortælle, eftet
nogen Tids Forløb, et vel afrettet Dyr, (thi om vel opdragne Mennesker bekymre¬
de Forældrene sig slet intet udi min Føde=Bye, ) og J kan let forestille Jer, hvor
nyttig en Borgere jeg efter en saadan Education kunde have bleven, da man, efter
at min Læretid var forbie, og man havde givet mig en Kaarde ved Siden, kunde
med billighed have spurgt mine Forældre, hvad de havde i Sinde, at lade Drængen,
lære, hvormed han i Tiden kunde tiene sit Fæderneland? thi hvis andre Forældre udi
deres Børns Opdragelse ikke meeere havde det almindelige Beste for Øyne, end mine
havde, er det ingen Under, om Fædernelandet have Mangel paa saadanne Indfødde,
der som duelige Betientere kan beklæde de vacant blivende Charger.
Naar jeg erindrer mig min Systers Opdragelse, maa jeg iligemaade tilstaae,
at mine Forældre derudi lige saa lidet havde det almindelige Beste for Øyne; uden
saa er, man kan gotgiøre, at Fruentimrene skal allene ansees som blotte Zirater for
en Nation, og at en Mand skal a la Coutume iblandt andre Huus=Meubler see sit
Sovekammer decoreret med en Kone. Men jeg meener tvertimod, at endskiønt man
dømmer Qvindekiønnet ubeqvemme til at beklæde publiqve Betieninger, uagtet der
findes mange Koner, der med større Klogskab kunde beklæde et Embede, end deres
Mænd, saa kunde dog Fruentimret i andre ikke mindre betydelige Ting contribuere
meget til en Republiqves Velgaaende, naar de retteligen bleve opdragne, og anførte
udi deres Forældres Huus. Fæster man iblant andet sine Øyne paa en fornuftig og
vel indrettet Oeconomie, der til største Deel beroer paa Fruentimrets Direction, da
indseer man lettelig, hvor ilde de fleeste Forældre see til for det almindelige Beste,
ved deres Døttres Opdragelse, thi i den Sted, at den Kunst, vel at kunde forestaae
et Huus, burde nest Dyd og Gudsfrygt være en Hoved=Lection for de unge Fruen¬
timre, saa blive de derimod med største Fliid og Bekostning anførte til saadanne
Ting, som udi deres Jomfrue=Stand giøre dem til complete Actricer, og som, naar
de komme udi Ægtestanden, tiene allene til at ruinere deres Mænd, hvorunder det
almindelige Beste, formedelst de deraf flydende Conseqvencer, kiendeligen maa lide.
Min efterlevende Søsters Education betreffende, da gav man hende en Fran¬
coise, der skulde undervise hende i det Franske Sprog, og i alle Franske Artigheder.
Dette kunde vel, for saavidt have sin Nytte, naar andre fornødne Ting ey derhos
vare blevne satte til Side; men da et Menneskes Naturel udi de spæde Aar er som et
blødt Vox, der tager imod enhver Form, som trykkes i det; saa blev min Søster
Tid efter anden denne hendes Læremesterinde fuldkommen liig. Francoisen var me¬
get spodsk og arrig. Min Søster blev ligedan. Francoisen var meget magelig og
lod sig gierne opvarte. Min Søster ligesaa. Francoisen tog sin Morgen=Rolighed
i Agt til Klok. 9, og sad derefter et par Timers Tid for et Nat=Bord, at pynte og
sminke sig. Min Søster giorde ligesaa. Francoisen forstod den Kunst, at giøre
sig behagelig for det andet Kiøn. Min Søster var herudi særdeles nem. Francoi¬
sen øvede en og anden hemmelig Kierligheds Handel. Min Søster mærkede hende
Pudset af med største Lærvillighed. Kort sagt. Min Søster blev under denne hen¬
des Hofmesterindes Anførsel, en efter den nyeste Mode vel afrettet Flane=Gied, og
jeg gratulerer den Mand, der faaer hende, med en kunstig Machine, der ved visse
Bevægelsers Love, Mechanice vil føres, snart til et Vindue, for der et par Timers
Tid at sælge Hoved Kiød; snart til et Caffe= eller Spille=Bord; snart udi en Carosse,
U¬
