Drømmeren.
Num. 11.
Løverdagen, den 20 October 1759.
Hr. K.
S¬
aasom jeg udi Min Herres Børne=Aar har havt Adgang til Deres Sal. Hr.
Faders Huus, og Min Herre udi samme Tid meget vel maatte lide mig for
min Kortvilligheds Skyld. Saa indfinder jeg mig og med desto mindre
Frygtagtighed i Dag udi Deres Audience=Gemak. Jeg befrygter alleene, at jeg lader
mig melde paa en Tid, da Min Herre har aabnet Deres Raads Rustkammer, og
kunde maaskee! være i Begreb med, at ville erindre Sig de Pligter, som den høye
og vigtige Post, De er bleven sadt paa, forbinder Dem til; udi hvilket uformodent¬
lige Tilfælde, jeg da imod min Vane maatte bruge Complimenter, og bede om Par¬
don, at jeg saa uventelig skulle forstyrre Min Herre udi Deres udsædvanlige Ge¬
scheftighed. Jeg vil derfore med faae Ord rygte mit Ærinde, og kortelig fortælle
Min Herre, at da jeg næstafvigte Nat befandt mig efter Sædvane, udi Drømme,
i de Dødes Rige, syntes mig, at jeg blev indført udi en af de Dødes anseeligste
Boliger. Den der residerende Døde entrerede strax udi en Materie, som var mig
alt for høy, nemlig, om adskillige Statsmænd og Staters Indretning i de
Levendes Rige; og da jeg formedelst min støre Ukyndighed i saa høye Ting ikke
kunde besvare hans Spørsmaale, forlangede han at vide min Extraction og Metier.
Ved dette Spørsmaal kom jeg udi en end større Betryk; thi hverken vilde jeg lyve,
ikke heller kunde jeg, for sine Aarsagers Skyld, sige ham den rette Sandhed, men
sagde, at siden jeg nu befandt mig i Forglemmelsens Rige; kunde jeg ikke erindre
mig det. Da kan jeg, svarede han, meget vel erindre mig, hvad og hvordan jeg
har været i de Levendes Rige. Vel mueligt, i undseer Jer ved Jeres ringe Her¬
komst og den ringe Post, J kan beklæde, hvilket, om saa er, bør kaldes en Daar¬
lighed hos Jer, da J, maaskee! udi Jeres ringe Station kan være Jeres Med¬
