42
borgere til større Nytte, end jeg har været udi min høye; og om J end er i en Sta¬
tion, hvor J ikke kan contribuere noget synderligt til det almindelige Væsens Nytte,
saa har i ikke heller den Leylighed, at kunde foraarsage Dets Forverrelse, som jeg
har havt.
Jeg var, imedens jeg levede, iblant deres Tal, der skulle drage Omhue for
Staten, til hvilken saa vigtige, som anseelige Post, Fødselen saa got som havde de¬
stineret mig, og vel mueligt jeg kunde have blevet en nyttig og duelig Statsmand,
naar min Education og Anførsel udi mine unge Aar havde været derefter, og man
havde overgivet mig i deres Hænder, der kunde og vilde indprente mig de rette Prin¬
cipia, og giøre mig skikket til Fædernelandets Tieneste. Mine Forældre lode mig
a la Cotume giøre en udenlands Reyse, vel mueligt, for at kunde blive underrettet
om de fornemste Staters Indretning, uagtet jeg endnu ikke havde de almindelige
Grundsætninger og Begreb om, hvorledes en velindrettet Stat skulde være beskaffen.
Jeg reyste altsaa rettest at tale, for at besee adskillige Stater, uden at kunde profite¬
re noget Solide deraf; og i den Sted andre ved deres Conduite og Jndsigt i Tingene
viiste, at de ikke reyste saa meget for, at lære noget af Fremmede, som for at kunde
excolere, og faae det at see for Øyne, som de tilforn havde lært; saa reyste jeg der¬
imod allene for at giøre min Nation Ære, ved at føre en prægtig Eqvipage, og at
jeg ved min Ti bagekomst kunde give de ubereyste en løselig Afridsning paa det store
Taarn til Stratzburg, og om Versaille i Frankrig. J Steden for paa min Uden¬
lands Reyse, at skulle have til sin store Nytte i Tiden giort mig Umage for, at
kiende de anseeligste Personer ved fremmede Hoffer, eller i det ringeste giøre mig de¬
res Caractere bekiendt, paa det at jeg, naar jeg blev sadt paa den i Vente havende
vigtige Post, kunde tage de til Fædernelandet kommende fremmede Ministre paa den
rette Fod, at ikke de forslagne Hoveder skulde rose sig, at kunde, uden at blive rø¬
bede, spille deres Roller, fordi de, som de havde at giøre med, vore uerfarne i frem¬
mede Kunstgreb; saa bragte jeg en heel Liste med mig tilbage paa de Distinctions
Damer, som jeg paa min Udenlands Reyse havde havt den Fornøyelse at conversere,
helst udi deres Mænds Fraværelse.
Jeg kom altsaa ligesaa klog tilbage til mit Fæderneland, som jeg reyste bort.
Jkke destomindre blev jeg dog efter nogen Tids Forløb promoveret, og den ene Post
vigtigere end den anden blev mig Tid efter anden betroet. Jeg lærte da først at
kiende min store Udygtighed og Uduelighed, og jeg erfarede da, hvor høyt fornødent
det er for en Statsmanb, at han er fuldkommeligen underrettet om Republiqvens
Styrke og Skrøbeligheder; at han kan skiønne om de Ting, der enten kan hindre
eller befordre dens blomstrende Tilstand; at han har et rigtigt Begreb om, og Jnd¬
sigt i Statens indvortes og udvortes Beskaffenhed, paa det han ey skal bringe saa¬
danne Forslag paa Bane, der vel kan tiene en Stat, men derfor ikke en anden; og
at han besidder en Færdighed til at kunde betragte en Sag i sin fulde Sammenhæng,
at han ikke, i det han ey paa alle Kanter kan indsee Følgerne enten af sine egne eller
andres Forslag, skal falde paa det, der meere kan skade end gavne en Republiqve.
Men disse for en Statsmand høystfornødne Reqvisita fandtes langt fra ikke hos mig;
hvorfore jeg og, for desbedre at skiule min Udygtighed og Dumhed, maatte ved alle
Leyligheder agere en Ja=Broder, og refere mig til det som mine Med=Collegæ udi en
og anden Affaire eragtede for got eller skadeligt. Men ligesaa liden Capacite jeg
