50
det gode Sted er den formedelst mit Forhold i de Levendes Rige, aldeles udeladt;
og i det ønde Sted tør de ikke indlade den, af Frygt for, at den skal sætte de onde
Aander i Haaret paa hinanden, og altsaa maa den, som en paa alle Steder forhadt
Flygtling, sveve hist og her omkring.
Men J skal aldeles ikke forundre Jer herover, naar jeg siger Jer, at jeg udi
de Levendes Rige har været iblant deres Tal, der ansee Dom=Huusene for Skueplad¬
se, og sig selv som privilegerede Acteurs, der have Frihed, at spille en Comoedie
efter den anden, og ved andres Tragoedier at forandre deres egen Scene til det beste;
der give sig ud for de Uskyldiges Beskyttere, og føre Navn af de Forurettedes Tals
mænd; men vise i Gierningen, at de søge intet mindre, end at forsvare den Uskyl¬
dige, og at skaffe den Forurettede sin Ret; og ligesom der findes et Slags Skabnin¬
ger i de Levendes Rige, der leve af det Physiske Onde, og desaarsage søge at ved¬
ligeholde og forøge det samme; saaledes leve og disse af det Moralske Onde, ved
hvis Formeerelse og Vedligeholdelse, deres Ploug allene drives. Kort sagt: jeg
har været af det Slags Skabninger, for hvilke end og Guderne selv have frygtet sig;
og der Juno engang havde antaget en af dem, til at udføre hendes Sag imod Ju¬
piter, bad han hende paa sine Knæ, at hun dog ikke vilde lade ham blive et Rov
for dette glubende Dyr; thi han og hans Brødre, sagde han, have forlængst forstyr¬
ret Jorden; vil du nu ogsaa, at de skal vende op og need paa Himmelen? Jeg har
ved saa behagelig en Beskrivelse, vildet betage Jer den Afskye, J maaskee ellers
kunde have fattet for min Person, hvis jeg med det egentlige Navn havde sagt Jer,
hvad jeg har pæret i de Levendes Rige; men hvis J af denne Beskrivelse endnu ikke
skulle have fattet det, vil jeg, for meere Tydeligheds Skyld, sige Jer, at jeg har
været blant deres Tal, af hvilke den største Deel anseer deres Bestallings Breve,
som saadanne Patenter, der give dem Frihed at forstyrre den almindelige Fred, og
at faae Uenigheds Sæd iblant deres Medborgere, for siden at kunde med Fordeel fiske
i rørte Vande.
Jblant disse privilegerede Freds Forstyrrere, passerede jeg udi min Tid for en
af de habileste. Jeg kan og, uden at rose mig selv for meget, med al Sandhed sige,
at jeg heel mesterligen vidste, at bruge min Pen og min Tunge til, at giøre Sort
til Hvidt, og Uret til Ret; og troer jeg, at endog Luciser selv, havde kommet til
Kort, hvis han i at udfinde Subtiliteter og Sophisterier havde vildet certere med
mig. Ved mit Embeds Tiltrædelse, mærkede jeg strax, at det behøvedes ikke saa
meget at studere Jurisprudencen, som Stats Videnskaber. Jeg indsaae, at mine
Medborgeres Enighed vilde kun give lidet Vand paa min Mølle. Det blev derfore
en Hovedsag udi min Stats=Catechismo, at afmale en intet betydende Fornærmelse,
med saadanne Farver, at en enfoldig Mand bildte sig ind, at hans Velfærdt eller
Ære stod i yderste Vove, hvis han ikke betiente sig af min Hielp, for at byde sin
Contrapart Spidsen, da jeg og med Haand og Love, forsikrede ham om Seyeren,
og at jeg skulde lære Vederparten qvid Juris. Men jeg havde meget slet forstaaet
min Profession, hvis jeg ikke havde vidst at skaffe mine Principaler ti Trætter for
en, og at forlænge de samme et Aar efter det andet; ligesom jeg ikke heller giorde
mig nogen Samvittighed over, at staae i lige god Forstaaelse med de stridende Parter.
Dog naar jeg i lang Tid havde trettet de stridende Parter med vidtløftige Omsvøb,
og ufornødne Opsættelser, var jeg af saa ædelt et Gemyt, at jeg gjorde Forslag til
