51
Forlig. Jeg vidste da at forfatte mine Freds Forestillinger i saa andægtige Talemaa¬
der, at hvis Freds Puncterne ey havde været af den Beskaffenhed, at de uden For¬
liis af Contrapartens Ære og Velfærdt, ey kunde underskrives, skulde man snart
have sluttet, at det havde været mit fulde Alvor, uagtet at intet skurrede meere i mine
Ørne, end at høre nogen af Parterne, at slaae paa den Streng, at de vilde forlige
Sagen. Men hvad enten de Sager, jeg havde at føre, omsider bleve vundne eller
tabte, løb jeg dog altid af med Gevinsten. Men Kiere, hvorfore skulde jeg bruge
min Pen og min Mund omsonst? Og tænker J, at det ikke kostede mig Hovedbrud
og Umage, at kunde spille Giek med Dommeren, og ved Omsvøb og indviklede Spørs¬
maal at bringe Vidnerne til, at nægte det, som de forhen havde bekræfted?
Synes Jer nu ikke, at jeg har været en meget gavnlig Lem i det menneskelige
Selskab? Sandelig, jeg er forvisset om, at naar J med de rette Øyne indseer Føl¬
gerne af mine ligesindede Brødres Forhold i de Levendes Rige, vil J tilstaae mig,
at iblant alle skadelige Lemmer udi en Republique findes neppe noget Slags, der hiel¬
pe meere til dens Svækkelse, end disse; thi som deres Velgaaende hænger af Med¬
borgernes Uenighed, og følgeligen af deres Undergang. Saa maa det nødvendig
være deres Hoved=Studium ved alle Leyligheder, at kunde bringe den ene Borger i
Harnisk imod den anden, og at kunde frembringe de allerskadeligste Følger af den aller¬
mindste Fornærmelse. Men Kiere, hvor skadelig en Virkning har vel ikke dette
deres Stats=Greb i det almindelige Væsen, da ey allene de stridende Parter selv blive
derved som oftest ødelagde, men endog saa mange andre, der udi en eller anden
Maade kan staae i Samfund med disse, maa lide derunder. Hvorfore hin Spanske
Konge handlede heel politisk og viselig, at han, da der skulde sendes Jndbyggere til
America, strengeligen lod forbyde, at ingen af dette Slags Skabninger maatte brin¬
ges der til Landet; thi disses Virkninger udi en Republik, ere ligesom Qvægsølvets
udi Jorden, nemlig, at de paa en uformærket Maade foraarsage Tid efter anden
den heele Bygnings Fald; og holder jeg fore, at Jndbyggerne i de Levendes Rige
meget vel kunde undvære disse privilegerede Talsmænd, naar de paa den ene Side,
ikke formedelst smaa Ting og en liden Fornærmelse vilde lade sig bringe i Harnisk
imod hinanden; og at de paa den anden Side, naar nogen Tvistighed af Betydenhed
opkom, vilde selv fremstille sig for Dommerne, og der med faae og enfoldige Ord
fremføre deres Besværinger imod hinanden; thi derved kunde i det mindste Tiden,
og de ellers paaløbende mange Omkostninger spares, og Dommerne kunde da des
snarere og klarere fatte, paa hvilken af de stridende Parters Side Retten var, og
følgeligen ikke saa ofte blive mulcterede pro meliori informatione - - -
Her falt min Ven ham ind i Talen og sagde: Jblant andet fornødent Onde,
kan disse privilegerede Talsmænd formedelst visse Omstændigheder ikke ret vel undvæ¬
res; ligesom man og maatte tale imod Sandhed, naar man vilde nægte, at joe de
Retsindige iblant dem, der dog ere rare at finde, kan væ e nyttige Borgere. Og
Kiere! hvorledes vilde det vel klæde, at en Overmand skulde møde for Retten imod
sin Undermand; en Adelsmand imod en Uædel; en caracterisered Person imod en
Borgermand; en Herremand eller Proprietair imod en Bonde? Ey at tale om, at
en og anden af de stridende Parter, kunde enten ikke være i Stand til, at tale udi
sin egen Sag, eller og være i saadanne Omstændigheder, at han ey selv kunde
møde -
