52
Formedelst at jeg vaagnede ved nogle Rotters Allarm under min Seng, fik
jeg ikke Resten af min Vens Jndvendinger udhørt. Jeg kan og sige Min Herre,
at min Drøm om dette forvirrede Tøy var saa uordentlig, at jeg har havt Ondt for, at
kunde fortælle Min Herre den udi en forstaaelig Samling. Dog haaber jeg, at
Min Herre, der udi saa lang Tid har gjort Profession af, at være en fredsommelig
Fredsforstyrrere, vel forstaaer en halvqvædet Vise.
Jeg forbliver &c. &c.
lmprimatur, C. HORREBOW
