54
Mod, og der paa samme Tid grasserede en meget smitsom Syge, blev jeg formedelst
Jndbildning anstukket af samme.
Ved mit Gistermaal, var jeg kommen ind i en Familie, hvoraf en og anden
var kommen i Rangen. Ved Brylluper, Giestebuder og andre Samlinger, maatte
min Kone og jeg overlade disse den høyre Haand og Sæde, uagtet de baade vare
yngre og mindre formuende end vi; hvorudover vi med liden eller ingen Fornøyelse
bivaanede disse Samlinger; ligesom vi og lode os de fleeste Gange, under et og andet
Paaskud, undskylde, naar vi bleve indbudne. Jeg vil ikke sige, at min Kone var
i dette Fald meere emfindtlig end jeg, men vi vare begge enige udi, at kunde blive
vore beslægtede Hr. - - - Raader og Fr. - -- Raadindet liige udi Ca¬
racteer og Værdighed. Men saasom jeg hverken formedelst mine egne, eller mine
Forfædres Meriter, kunde vente mig nogen saadan Ophøyelse, maatte jeg oplade
min Pung, og under en besynderlig Maade tilhandle mig en Caracteer, den jeg da
og erlangede.
Denne Udgift gjorde vel et Pokkers Hul i min Casse, men den behagelige
Titel af Velbyrdige Herre og Frue, saavelsom den Hiertens Fornøyelse, at andre
meere ærværdige af den Borgerlige Stand, maatte ved alle Samlinger krybe needen
for os, syntes mig at være tilstrækkelig Belønning nok for mine Penge. Dog kunde
denne første Førødelse, som min Rang=Syge havde sadt mig udi, have været nogen¬
ledes taalelig, hvis den ikke i den følgende Tid havde draget saa mange andre Udgif¬
ter efter sig. Udi min forrige borgerlige Stand, den jeg nu ikke uden Væmmelse
kunde erindre mig, holdte jeg ikkun en Kokke= og Stue=Pige; men nu maatte min
Frue nødvendig have en egen Pige, der forstod at kunde pynte og coifere hende, og
som det nu ikke kunde være min Frue anstændigt, selv at lade sig see i sit Kiøkken og
Kielder, maatte hun ogsaa have en Huusholderske eller Huus=Jomfrue. Foruden
disse toe Føde=Nød, maatte jeg antage en Dagdriver, der kunge hænge bag paa min
Vegn, og drive bag i Hælene efter mig og min Frue, naar vi, som sielden skeede,
vare til Fods; og som det syntes mig alt for Kiøbstædagtig at kiøre i en Hyre=Vogn,
saa anskaffede jeg mig egen Vogn og Heste, hvortil der da atter behøvedes et nyt
Føde=Nød, nemlig en Kudsk, der brav kunde knurre, bande og smekke med en Pidsk.
Jeg mærkede vel, at mine Jndtægter neppe vilde balancere mod disse anseelige
Udgifter, men mit høye Mod tillod mig ikke, at give andre Rangs=Personer noget
efter i mindste Maade. Min egen og min Frues Klædedragt maatte i alle Maader
være alamodisk og prægtig; og mine Børn maatte klædes og opdrages efter den nyeste
Mode. At spilde Penge paa idelige Banqvetter, Lyst=Reyser, og ved et Spille¬
Bord, vare Rangsmæssige Klatte=Udgifter. Jmidlertid fik min Casse Tid efter
anden en ulægelig Svindsoet paa Halsen, saa at neppe nogen Slags Sygdom kan
være meere tærende, end Rang=Sygen. Men som der med enhver Sygdom gierne
følger et Raserie; saa forfaldt jeg og udi denne min Rang=Syge, til den rasende
Resolution, at jeg needlagde min Handel, da mig syntes, det ikke kunde være over¬
enstemmende med min Rang, at ernære sig paa en borgerlig Maade. Men at jeg
