63
da ikke skulde giøre sig mindste Betænkning over, at have soret sig Fanden i Vold, for
at fordølge de tre Parter deraf.
Derefter fremstillede sig andre; og min Ven gav mig sin Betænkning over
enhvers Patriotskab og Tilstand i sær. Er det ikke forunderligt, sagde han, at en,
der i Gaar, ved Tinglysninger, har gjort sig bekiendt for, at være prioriteret i 15
Gaarde, er formedelst denne Skats Paabydelse bleven saa uformuende, at han selv
forrenter den største Summa i sin egen Gaard? Dog dette kan vel og, formedelst
sine Absigter, have sin Rigtighed. Naar man af egne Midler kan trække 10 a 12,
ja vel 20 pro Cento, kan man gierne, uden sin synderlige store Skade, taale at svare
4 a 5pro Cento af publiqve Penge. Skulde man vel troe, sagde han videre, at en
der i Gaar var Eyere af 2 til 3 Herregaarde, og som i gode og frugtbare Tider har
havt saa forsynligt og kierligt et Hiertelang for det almindelige Væsen, at han har
belæsset sine Lofter og Ladegaarde med sine Godsers Afgrøde, for i dyre og ufrugtbare
Tider, at faae den 3 a 4dobbelt betalt, kan i Dag, formedelst denne Skats Paaby¬
delse, være kommen i saa stor Decadance, at hans Jordegodser findes Pantsatte til
andre, mindre Formuende? ---
Men min Vens Tale blev afbrudt, formedelst at Minos, der imidlertid var
bleven kied af, at see fleere af de Forsamledes Undskyldninger, begyndte at tiltale
dem saaledes: Velsindede Patrioter have dette Principium, at naar det almindelige
Væsen lider vel, kan enhver nyttig og duelig Lem udi det Borgerlige Sælskab haabe
sin Tilstands Forbædring. Naar derfore Tidernes Omstændigheder udfordrer enhver
til, at aflægge Beviis paa deres Patriotiske Hiertelaug, blive de aldrig de sidste
der bevise deres Kierlighed, men opofre godvilligen endeel af deres Formue, naar
de see, at det almindelige Beste derved kan befordres. Jeg behøver altsaa ikke større
Beviis paa, at J have afført Eder al Kierlighed til Eders Fædreneland, end disse
Eders indgivne Memorialer, men jeg kan og derhos ikke noksom forundre mig over,
hvorledes der kan være saa stor et Mørke i Eders Forstand, at J ikke kan indsee,
at den liden Portion, som jeg formedelst et efter all Anseelse befrygtelig Overfald,
har seet mig nødsaget at fodre af Eders Formue, skal tiene til at sætte Eders øvrige
Eiendomme i Sikkerhed.
J anholde altsaa nu hos mig, om Frihed fra at vise Kierlighed imod Eder
selv. Jeg som Landets Fader, seer mig forbunden til, at sørge for Eders samtlige
Beste og Conservation. Jeg seer nu, at Riget trues med et Overfald, hvorved
Eders Vælfærd, ja Frihed og Liv vil staae i Fare, naar man ikke i tide sætter sig i
god Forsvars=Stand; og dog vil J søge adskillige Udflugter, for at kunde undgaae,
at række mig Haanden til de Præparatorier og Foranstaltninger, som der nødvendig
maa giøres imod denne overhængende Fare. Mine Betientere have alt givet mig
Underretning om Eders Formue; og om de end udi deres indgivne Rapporter skulde
have været noget Partiske, anseer jeg dog Eders brugte Undskyldninger for ugrun¬
dede, og aldeeles uovereensstemmende med et ret patriotisksindet Hiertelaug. Men
Eders Vrangvillighed vil, ved paakommende Uleyligheder, ikke mindre skade Eder
selv end mig; og altsaa vil jeg, langt fra, ikke med Magt udpræsse det, som J selv
godvilligen, end og over Eders Evne, burdte at opofre, for at see Eder selv og
Eders Medborgere forvarede - - -.
