Drømmeren.
Num. 17.
Løverdagen, den 1 December 1759.
Hr. Q. & Compagnie!
J¬
eg burde vel, Mine Herrer! da jeg i Dag giver mig den Ære at opvarte Eder
med noget af mit Natte=Drømmerie, betiene mig af en fremmed Tunge; ef¬
tersom jeg befrygter, at Mine Herrer finde ligesaa liden Smag i Fædernelan¬
dets Sprog, som udi dets egne klædende og fødende Vahre og Hænders Gierninger.
Men saasom jeg har den naturlige Feyl, at jeg ey kan snøvle, vilde det Sprog, hvor¬
udi, jeg veed, Mine Herrer helst vilde høre mig, ved min Udtale aldeles tabe sin
Behagelighed, og blive saa meget desmeere skurrende i Mine Herrers Ørne, saasom J
ere mine indfødde Medborgere. Jkke destomindre finder jeg mig dog forbunden, at
vise den samme Fortrolighed til Eder, Mine Herrer, som til alle andre Dag-Drøm¬
mere; og da J tage til Takke med Landets Leve=Brød, og aldeles ingen Foragt kaste
paa Landets Mynt; haaber jeg, at J ikke heller skulde vilde skamme Eder ved, at
høre mig i Landets Sprog.
Jeg befandt mig, efter Sædvane, nestafvigte Nat udi de Dødes Rige, hvor
jeg af min Afdøde Ven blev indført paa et af de Stæder, hvor adskillige Stats¬
Sager blive afhandlede under et Glas Viin. Vi kom just derind, da den som var
den Øverste udi dette Stats=Collegium, begyndte sin Tale. Synes Jer ikke, Mine
Herrer, sagde denne, at et Rige gierne kunde undvære det andet, og at Jndbyggerne
gierne kunde undvære de Ting, som Naturen nægter dem af deres eget Land? Nogle
af Selskabet meente Jo; andre derimod holdte fore, at Naturens Indretninger ere
saaledes stiilede, at det ene Rige ikke kan undvære det andet. De fremførte til
Beviis paa deres Mening adskillide Ting, hvorudi det ene Rige trænger til det
andet. Hvorfra, spurgte disse, skulde vel de Lande, der have Mangel paa Skove,
tage Tømmer fra til Skibs=Bygninger og andet Brug? Hvorfra skulde de Lande,
