Drømmeren.
Num. 18.
Løverdagen, den 8 December 1759.
Hr. R. & Compagnie!
D¬
a jeg i Gaar Aftes havde den Fornøyelse, at være en Tilhører ved Mine Her¬
rers Stats-Discourser udi en af Bacchi Templer, blev iblant andet dette
Spørsmaal bragt paa Bane, nemlig: Om det Jødiske Folk burde taales
iblant os Christne? Mine Herrer vare alle enige i, at besvare dette Spørsmaal med
et Ney, og enhver af Eder anførte med største Hidsighed, maaskee! af egen Erfa¬
renhed, utallige Exempler paa den store Skade, som dette Slags Skabninger for¬
aarsage det Borgerlige Selskab. Jeg som Naturen vel har begavet med en Smule
Hukommelse, men har lidet eller intet Judicium og Begreeb, og følgeligen ey for¬
staaer at dømme og tale om andet, end hvad jeg kan drømme mig til om Natten,
forlod Eders fugtige Selskab, heel forbittred imod disse skiæggede Blod=Jgler, og
var som en anden Haman, aldeles sindet, at faae et almindeligt Blode=Bad udvirket
for dem hos Eders Regent Bacchus, hos hvilken jeg meente at skulle kunde blive vel
hørt, naar jeg giorde ham det Forslag, at hans Templer, hvoraf en stor Deel staae
paa temmelig svage Fødder, kunde ved den utroelige Formue, som disse Skakrere besidde,
blive bragte i nogenledes god Stand, til hans Tøndelige Thrones Stadfæstelse Men
til største Lykke for disse stinkende Skabninger, er denne min lidet christelige Beslut¬
ning bleven hindret, i det jeg i Nat, udi Drømme, har hørt en meget fornuftig og
upartisk Raisonnement, end Eders, udi samme Materie, den jeg her vil fortælle
Eder Ord til Ord saaledes som jeg hørte den.
Efter Sædvane befandt jeg mig i Nat udi Drømme hos min afdøde Ven i de
Dødes Rige, hvor han atter førte mig ind udi et Selskab, dog af en anden Beskaf¬
fenhed end det sidste; thi her var en Samling af lutter ærværdige bedagede Mænd,
og i stæden for, at man udi hiint Selskab klinkede paa Handelens Velgaaende med
