70
Glasse, fulde af forfalskede Viine, dampede man her paa gammel philosophiskviis
Stuen fuld, med Røgen af Tobaks=Piber. Udi dette Selskab forefandt jeg en gam¬
mel ædrue Autor, af hvis Theologiske og Philosophiske Skrifter jeg har seet et og
andet, skiønt ikke af vore Tiders Smag. Denne anhørte nogen Tid med Taushed,
de adskillige lærde Sager, som hans Selskabs Brødre discourerede om, indtil at en
af Selskabet, ved hvad Leylighed erindrer jeg ikke, faldt just paa at spørge: Om det
Slags Skabninger, som man udi de Levendes Rige kalder Jøder, burde taales iblandt
de Christne? Her forefaldte da adskillige Meeninger pro & contra udi denne Mate¬
rie. Omsider tog den forberørte gamle Autor Ordet, og sagde: At dette Scepter¬
løse=Folk, om hvilke J tale, bør og kan taales iblandt de Christne udi de Levendes
Rige, synes at være ey allene en billighed men endog en Skyldighed, den de Christne
finde sig forbundne til i Følge af Spaadommene om dette Folkes Omvendelse, hvilket
ogsaa bør være den egentlige bevægende Aarsag, hvorfor en Christen Øvrighed tillader
dem at opholde sig udi deres Lande. Det synes og, at en Christen Øvrighed, ved
at ville uddrive dette Folk af sine Lande, vilde begaae en ikke ringe Stats-Feyl.
Man veed af Historierne, at de af de Christne fordrevne Jøder have været de, der
først hare tilbragt Tyrkerne adskillige Kunster, og have i sær underrettet dem om en
bedre Krigs-Disciplin og om saadanne Krigs=Redskaber, som forhen vare dem aldee¬
les ubekiendte; ey at tale om de Efterretninger dette snue, skarpsindige, og opmærk¬
somme Folk kan have givet disse Christendommens Fiender, til de Christnes liden For¬
deel. Hvorfore og en af de Tyrkiske Keysere, da der en utallig Mængde fordrevne
Jøder vare flygtede til hans Lande, skal have sagt: "Jeg kan ey noksom forundre
"mig over de Christnes Regentere, at de have vildet fordrive saa stor en Mængde
"Mennesker, til deres egen Skade; thi have de end ikke vildet slaae dem ihiel, saa
"kunde de jo have giort dem til Trælle, eller betient sig af dem til andre Ting, hvor¬
til de kunde være nyttige og beqvemme.. Men foruden denne Stats-Feyl, som
man ved dette Folkes Fordrivelse synes at vilde begaae, maatte man ogsaa befrygte,
at de, ligesom hine Jfraeliter udi Egypten, vilde foruden andre Rigdomme, bort¬
føre en anseelig Deel af de Christnes Guld= og Sølvkar med sig.
Ligesom det nu paa den ene Side ikke synes, at vilde være billigt, langt min¬
dre raadeligt for de Christne, at vilde fordrive de iblandt dem værende Jøder; saa
synes det derimod paa den anden Side, at de Christne vilde handle tvertimod det
egentlige Øyemeed, hvorfore de taale dem iblandt sig, nemlig deres omspaaede Om¬
vendelse, hvis de ikke Herbergere dem paa den Maade, som kan svare til dette Øye¬
meed og befordre det samme. Min Slutning maatte maaskee! ikke være aldeeles
ngrundet, hvis jeg tilskriver dette Folkes Bestandighed og Haardnakkenhed i deres
Vantroe den frie Religions Øvelse og de borgerlige Frieheder, som de paa de fleeste
Steder iblandt de Christne udi de Levendes Rige nyde. Langt fra, jeg hermed vilde
sige, at de Christne skulde paatvinge dette Folk den Christelige Religion; men jeg
meener, at saasom de Christne, formedelst det Haab, de i Kraft af Spaadommene
have om dette Folkes Omvendelse, taaler dem hos sig; saa bør man ey allene bruge
alle de Midler, som kan føre til dette Maal; men man bør endog betage dem alt
det, der kan afføre dem fra Maalet. Det synes derfore, at dem ey burde tillades
at have deres egne Synagoger, hvorved de bestyrkes i deres Vantroe og Blasphemie
imod den Christne Lærdom, og at man burde see at kunde Tid efter anden skille dem
ved deres Rabinske Bøger og Manuscripter; og om de Christne end tilholdte dem at
