71
søge deres Kirker, kunde samme ikke ansees for nogen Religions Paatvingelse, men
meget hellere for et fornødent Middel, til at see det Haab, man har om deres Om¬
vendelse, opfyldt.
Det synes fornødent, at de iblandt de Christne værende Jøder burde vide, at
de ere et Scepter= og Fredløs Folk, og desaarsage burde de være under en bestandig
Tvang, og bruges til haardt og nedrigt Arbeyde. De burde vide, siger jeg, at de
ere et Fredløs og ufrie Folk, og desaarsage burde de ingensteds i de Levendes Rige
nyde Borgerlige Frieheder og Rettigheder, paa det man, ved at betage dem al Frie¬
hed i Handel og Vandel, og derimod at holde dem under en bestandig Arbeydsomhed
kunde føre dem Tid efter anden til Eftertanke om Aarsagen til deres forlørne Friehed.
Altsaa burde dem formeenes al Skakkerie og Aager, hvortil de særdeles ere tilbøyeli¬
ge, og hvorved de Tid efter anden saa hemmeligen tilføyer de Borgerlige Selskaber
udi de Levendes Rige en utrolig Skade. De burde i alle Maader være de Christne
underdanige, og følgeligen burde de ingenlunde nyde de Frieheder og Rettigheder,
som de Christne nyde og hade indbyrdes med eller mod hinanden. Det synes altsaa,
at Christendommens Værdighed fornærmes, naar en Christen, der kan være bleven
en Jødes Debitor, skulde for hans Skyld actioneres og arresteres; thi derved expo¬
neres de Christne Jødernes Spottelse, der desuden ere udi deres Hierter de Christnes
Fiender og Spottere; derved giøres de Christne til Slaver af dem, hvis Herrer de
burde være; og derved bestyrkes Jøderne i deres Hoffærdighed og uretfærdige Aager.
Vil man herimod indvende, at det Christne Navn maatte høre ilde, og være
Jøderne til Forargelse og Afskye for den Christne Religion, hvis man ikke vilde
handthæve Retten, og lade saavel dem, som de Christne vederfares den Ret, som
den Øvrigheds Love tilsige, under hvilken de, som de Christnes Medborgere, leve;
da svarer jeg, at saasom Jøderne vide med sig selv, at de formedelst deres uretfær¬
dige Aager, uden hvilken de aldrig creditere de Christne det allermindste, ere den
Lovs Overtrædere, hvilken de ere underkastede; saa ere de hos dem selv aldeles over¬
beviste om, at dem ingen Uret vederfares; men at de derved have forbrudt og for¬
spildt den Rettighed, som Loven i lovlige Maader tilsiger. Naar man nu derhos
betragter Jøderne som et Fredløs og ufrie Folk, det de og ere, der, ligesom andre
Landflygtige, flygte hist og her omkring i største Usikkerhed; saa følger heraf, at de
som andre Lovfældede Misgierningsmænd ere udelukte fra alle Frieheder og Rettighe¬
der i det Menneskelige Selskab. Desuden bør den Eed, som Jøderne udi Retter¬
gangs Sager mod de Christne aflegge, om den end tages af dem udi deres egne Sy¬
nagoger, ingenlunde ansees og antages for gyldig, saasom det er bekiendt, at der
aarligen paa deres Forsonings Fæst, der indfalder om Høsten, giøres en Bøn udi
deres Synggoger, hvorudi de afbede alle gjorte falske Eder og forøvede Uretfærdig¬
heder imod de Christne; og ere de, udi deres Tanker, saa meget des fastere forvissede
om, at de derudi blive bønhørte, saasom de ansee de Christne for store Kiettere, og
at de følgeligen ingen Synd begaae, om de end forurette og skade dem aldrig saa
meget.
Kort sagt; dette Scepter løse Folk bør alleene til den Ende taales iblandt de
Christne i de Levendes Rige, at deres omspaaede Omvendelse kan befordres. Men
dette Øyemeed vil neppelig naaes, saalænge de beholde deres egne Synagoger og
