78
Jeg bad min Ven, han vilde give mig Underretning om dette Sted; men jeg fik
intet Svar. Allevegne hvor vi kom, forefandt vi Værelserne øde. Men derimod
vare Væggene overalt behængte med Skilderier af gamle og nye moralske, sati¬
riske og comiske Skribentere. Omsider kom vi ind udi en overmaade stor
Sahl, hvor jeg i steden for mørkende Vægge og Tag, forefandt lutter Vinduer
baade for oven og paa alle dens Sider. Her var en temmelig Forsamling af
Mennesker af allehaande Tungemaal. Jeg bad atter min Ven give mig Un¬
derretning om denne Bygning; men han bød mig at tie. Han forekom mig
denne Gang heel fortrædelig. Jeg saae imidlertid en anseelig Dame, ung, mild,
og beleven, at trine frem paa Sahlene, geleydet af 9 Opvartersker. Der blev da
en almindelig Taushed iblandt de Forsamlede; og efter at denne Dame havde sadt
sig need, paa en gammeldags Elfenbeens=Stoel, tiltalede hun dem saaledes:
J have, mine Børn! tilbudet mig Eders Tieneste ved denne min forfaldne
Bygning. Jeg antager og Eders Tilbud med Fornøyelse, i sær, da jeg seer, at
endeel af Eder, ikke ere aldeeles ubeqvemme til at kunde blive nyttige Arbeydere.
Men jeg maae i Forveyen underrette Eder om visse Materialier, af hvilke J aldeles
ikke maa betiene Jer, hvis J ellers vil tænke til at udrette noget ved denne min for¬
faldne Bygning. Jeg har saavel i de nyere som i de ældre Tider havt adskillige Ar¬
beydere, nogle baade dygtige og nyttige; andre veldygtige, men lidet nyttige; og en
stor Deel hverken dygtige eller nyttige, men meget meere skadelige. Naar jeg har
haft nogle Horatier, der med Munterhed have forfrømmet Dyden, og med Tap¬
perhed have gaaet Lastrrne i Made- ond og naar da havt væket forskandsøde inden de
kronede Volde; saa har jeg derimod havt adskillige Juvenaler, der vel have brændt
af en Heltemodig Vrede imod deres lastefulde Seculum, men have derhos ofte ikke
mindre sværtet Dyden selv end Udyder, og have forarget Læsernes Bluefærdighed.
En Plautus og en Terentius, endskiønt de have arbeydet med liden Kunst og min¬
dre Smag, giver jeg Fortrinnet for en Scarron, hvis Kløgtighed viser sig vel i en
lystig Skikkelse, men er dog derhos temmelig plump. Jeg elsker en Boileau for
hans ædle Tanker og reene Udtrykninger; men hans Arbeyde er mig ikke saa aldeles
nyttig, naar han derimod skiær alt for mange over en Kam, og navngiver de Perso¬
ner, han burde rette, uden at beskæmme. En Æsopus, en Phædrus, enf Eras¬
mus, en la Motte, en la Fontaine, en Moliere, en Holberg, en Svensk
Argus, en Engelsk og Dansk Spectator, have alle været saadanne Arbeydere ved
denne min forfaldne Bygning, at J med Nytte kan betiene Jer af deres Materialier
og træde i deres Fodspor; og om der end hos en eller anden iblandt disse, findes un¬
dertiden nogen Partiskhed, ere de dog alle opbyggelige og lærerige.
Skal derfor Eders Arbeyde blive mig nyttig, maa J nøye efterleve den Jn¬
strux, jeg her vil foreskrive Eder. Jeg vil, at Kierlighed til Eders Medborgere
skal drive Eder til at gaae de Laster og Daarligheder i Møde, der fordærve og van¬
zire dem. Lasterne bør vanrygtes og sværtes; men Partiskhed og Had til visse
Personer maa ingen Tid føre Eders Penne. Jeg tillader vel, at udi Eders Sati¬
riske Afbi dninger tage visse lastefulde Mennesker til Modeller; thi uden deslige Ori¬
ginaler, vilde Eders Copier blive som de Maleres Arbeyde, der male efter Phantasien.
