79
Men Eders Afbildninger maa saaledes udtrykkes, at ikke en, men alle Elskere af
samme Laster, kan derudi see dem afskildrede. Eders Satirer maa forøges med saa¬
danne Tillæg og Omstændigheder, at endog Modellerne selv kan settes i Uvished om
Hentydningen; hvorved da den Forargelse og Opirrelse forebygges, som en partisk
Satire ellers foraarsager. Jeg vil, at J maa giøre de i Svang gaaende Narrerier,
Daarskaber og Pedanterier latterlige; dog maa J ikke udi Eders Satiriske Skiem¬
ten følge et Jtaliensk Theatre, der vel giver Latter, men ingen Lærdom og Opbyg¬
gelse. Ved Eders moraliske og satiriske Afhandlinger bør J fæste Eders Øyne paa
det Væsentlige udi Sæde=Læren, at J ikke skal røbe Eders eget Pedanterie, ja Men¬
neske=Had, ved at opholde Eder ved Bagateller og indifferente Ting. Eders Skrive¬
maade maa være enfoldig og tydelig, at J ikke med en Gracian klyver saa høyt, at
ingen forstaaer den. Tyetydigheder kan vel nu og da, saavidt en fornuftig Forsig¬
tighed udkræver det, have Siød. Men tvungne Jndfald og spitsfindige Kløgter,
give de velskiønnende Læsere en væmmelig Afsmag.
Ligesom Laster og Daarligheder duglig opfinder nye Maader at giøre sig beha¬
gelige paa; saa bør J og stedse være betænkte p. nye Paafund, og snart under en,
snart under en anden lokkende Gestalt og Titel, at giv. Jer behagelige for Læserne.
At ville møde de paa Daarligheds Bane løbende Mennesker er saadanne Titler,
der forkynde en Skolemesteragtig Myndighed, meddringer som ofles.. kysende Af¬
skye. En nøgen Sandhed er de fleeste Tider bleven slet huset. Jblandt and. Knnst¬
greeb, hvorved J søge at indlokke Menneskene Sandheden, bliver vel dette et af d.
lykkeligste, at J, nemlig, Historisk=viis og ved Fortællinger fremsette Eders bebrey¬
dende Afbildninger. Overalt bør J stedse tage nye Veye, for at møde de Tid efter
anden fremkommende kiendelige Laster og Daarligheder; dog derhos altid iagttagende,
at muntre og levende Afbildninger giøre en lykkeligere Virkning, end bidende og
strænge Bebreidelser. I det øvrige bør i alle, hver efter sine Kræfter, arbeide som
en Mand, uden al indbyrdes Misundelse og Ueenighed; velbetænkende, at en Sca¬
liger finder altid en Scioppius; men at Striden ingen Tid endes uden Sandhe¬
dens Fornærmelse. See! denne er min Villie, og paa disse Vilkaar antager jeg
Eders tilbudne Tieneste.
Damen reiste sig derpaa op fra sit Sæde, og forføyede sig ud af Sahlen med
hendes Følgeskab. Men Himmel, hvor stor en Brumlen og Knurren hørtes der da
ikke iblandt de Forsamlede. De faae fornuftige og redelige iblandt dem, søgte at
overbevise de andre om billigheden i de af Damen forelagde Vilkor; men disse vilde
aldeeles ikke beqvemme sig til, at arbeide efter nogen Jnstrux, men efter egen Phan¬
tasie og egennyttige Afsigter. De gamle erfarne Arbeideres Materialier, fik her
Navn af gammeldags ubrugeligt Skrab. En upartisk Nidkierhed imod Laster og en
patriotisk Kierlighed til Medborgerne, bleve som unyttige Handtlangere forkastede,
men Ondskab, Had, og Egennytte antagne i deres Sted. En malicieux Joilus,
en sværtende Pasqvillus, en stinkende Regnier, en bidende Rabener, fandt hver
sine Tilhængere og Efterfølgere. Partierne begyndte omsider at trænge hinanden,
og Sæde=Læren stubede under Trængselen Kuldbøtte - - -.
