Drømmeren.
Løverdagen, den 22 December 1759.
Ædle og U=ædlede Læsere!
J¬
eg burde vel ey, Mine Læsere! da jeg i Dag sidste Gang udi dette Aar har den
Ære at opvarte Eder med mit Uge=Blad, komme frem med noget Drøm¬
merie; men jeg er kommen saa i Vane med at drømme, at jeg ey kan lade
det. Jeg har vel, for at undgaae dette, i denne Uge gjort Kilde=Reyser til Helicon
og Hippoerene; jeg har adskillige Gange vildet klavre op paa det hellige Poete-Bierg
Parnassus, alt for at kunde blive udrustet med en Skialdre=Kraft og Gave til en
høytravende og velklingende Nye=Aars Gratulation, men jeg er hver Gang dumpet
need igien udi Afmagt) under hvilken jeg da er falden i Søvn, og har drømt ad¬
skilligt.
Jblandt andet drømte jeg, at jeg var kommen ind udi en Tempel, udi hvis
Middel=Punkt jeg blev en Throne vaer, hvorpaa sad en Gudinde, omringet af nogle
Skygger. Jeg ønskede ved mig selv, at min afdøde Ven havde været hos mig, for at
faae Oplysning om dette Syn. En Skygge kom i det samme svevende hen til mig.
Men hvor forskrækket blev jeg ikke, da jeg hørte, at Skyggen kunde tale. Den
spurgte mig, om jeg var kommen, for at tage Afskeed med Gudinden, da jeg uden
mindste Undseelse kunde strax nærme mig hen til hendes Throne? Dette Spørsmaal
var mig en særdeles mørk Tale. Jeg veed ey selv, svarede jeg, enten jeg er kom¬
men, for at bede god Dag eller Farvel, eller begge Deeele paa engang, saasom jeg
af en Hendelse er kommen her ind. Du taler, svarede Skyggen, som en Daare.
Jngen kommer af en Hendelse, men ved Fødselen herind. Hvo er du, spurgte den
i det samme? og hvorpaa har du anvendt den Deel, du har havt og endnu har i denne
Gudinde? jo længere, jo galnere, tænkte jeg ved mig selv. Hvad Deel, spurgte
jeg, har jeg vel kundet havt i denne Gudinde, jeg har jo aldrig kiendt eller seet hende
før? Siig mig dog, sagde jeg videre, hvor jeg er, og hvad denne Gudinde kaldes?
