79
Brydelse, det almindelige Væsens Velfærd i uduelige og egennyttige Hænder, Mund
Patrioters og egennyttige Projectmageres indtagende Svatsen; Kiv og Misundelse
iblandt Lemmer paa et Legeme, Had og Avind imod dydige og velmeenende Medbor¬
gere, Lande=Plager, Krige og allehaande afvexlende Tilfælde af Lykke og Ulykke, af
Medgang og Modgang, af Sorg og Glæde, af Helbred og Sygdom vrimlede her
om Gudindens Throne. Dyd og Forsigtighed, sagde Skyggen, skal dog omsider
trænge igiennem; men Lykken besnærer alle Ting med sin Glands.
Jeg stod heel fortumlet i mit Hoved over det jeg her hørte og saae. En hier¬
teklemmende Angest betog mig; ja mig syntes at have en virkelig Forsmag paa Dø¬
den. Min leedsagende Skygge tog mig ved Haanden og førte mig uden for Templen.
Du er nu, sagde den, paa Evighedens Grund. Der seer du dens Tempel. Vil
du staae fast imod Tidens Forandringer og Forkrænkelighedens Magt, da fæst din
Foed paa denne Bestandigheds Grund. Mig syntes, at en Straale udskiød sig i
det samme fra Evighedens Tempel. Dens Klarhed og Glands overgik Solens.
Min Angest forgik ved dens oplivende Kraft. Min leedsagende Skygge forsvandt.
Jeg blev omgiven af en klar Skye. Jeg saae ingen. Jeg hørte en Røst, der
sagde:
Tidens Glands og Thrones vælde,
Snart Forkrænklighed kan fælde.
Tiden tærer sig selv bort;
Livet er i Tiden kort.
Gudsfrygt, Dyd, Forsigtighed,
Har i alt Bestandighed.
Dig med dem kuns stedse væbne,
Jmod Tidens vinged Skiebne!
Skyen førte mig derpaa i det Høye, Jeg fik klarseende Øyne. Den førte mig
hen over et Land. Jeg hørte her atter en Røst, sigende: Slaae Ulyks=Bogen
op, du Land, o Folk, og efterlæs din Skiæbne i de ældre Tider men erin¬
dre dig derhos din langvarige Fred, og priis din Lyksalighed! Blad vi¬
dere frem i Bogen, og læs dine Naboe= og fraliggende Rigers Elendighed;
men vogt dig, at ikke din Hovmod, din Overdaadighed, din indbyrdes
U-Enighed giver Fremtiden Sværdet i Haanden til din Fordærvelse! Slaae,
Bogen ey til igien, saalænge nærværende Tids Uroligheder give dig Øyne
at læse med; men Vee dig, hvis du formedelst en lastefuld Tryghed og
Søvnagtighed indvikles i dem!
Jeg vaagnede, og blev ret glad ved, at jeg havde drømt noget, som kunde
passe sig for mit sidste Blad i dette gamle Aar. Mine Læsere! vores Afskeed med
dette Aar minder os om Tidens Løb og Foranderlighed. Enhver af os kan vel tælle
