Drømmeren.
Num. 21.
Løverdagen, den 5 Januarii 1760.
Hr. U.
J
de første Dage af et nyt Aar plever man iklandt andet tilønske hinanden Hel¬
bred og Sundhed og mange paafølgende fornøyelige Leveaar. Jeg vilde vel
"og, da jeg i Dag har den Ære at opvarte Min Herre med mit første Blad i
dette begyndte Nyeaar, tilønske Dem det samme; men jeg seer ikke, at Min Herre,
i sær i Henseende til første, behøver mit Ønske, saasom De selv giver Delu ud for
at kunde vedligeholde andres Helbred og Sundhed, og slutteligen da ogsaa Deres
egen; og hvad det sidste angaaer, nemlig mange Leveaar, da vilde jeg vel tilønske
Min Herre dem, hvis Deres Medborgere kunde være tiente dermed, hvilket Min
Herre selv maa vide, og jeg ikke derved skulde forsee mig imod Deres miraculeuxe
Præcipitans, der kan giøre de Døde levende. Jeg gaaer derfore den sikkerste Vey,
og blot allene tilønsker Min Herre er lykkeligt Nytaar udi den fornødne Kundskab
om Dem Selv og de Sygdomme, som i dette Aar maatte komme under Deres læ¬
gende Hænder, hviket min Herre maa være forvisset om, at jeg tilønsker Dem af
mit gandske Hierte. Og da jeg i Dag indfinder mig hos Min Herre, som en oprig¬
tig og velmeenende Nyeaars Gratulant, vilde min Herre og tillade, at jeg ved
samme Leylighed fortæller Dem min i dette Aar første havte Drøm, den jeg beder,
Min Herre vil umage sig hver Morgen i dette Aar at igiennemlæse fastende.
Da jeg nestafvigte Nat befandt mig udi Drømme i de Dødes Rige, blev jeg
af min Afdøde Ven indført udi en af de Dødes Boliger, hvor jeg forefandt en Død¬
ning, der uophørligen vendte og kastede sig paa sit Leye og raabte: Vee mig! Vee
mig! jeg hemmelige Mordere. Jeg bad min Ven give mig Underretning om denne
Døde, men han taugde og trak paa sine Skuldre. Omsider blev jeg kied af at see
