Drømmeren.
Num. 23.
Løverdagen, den 8 Martii 1760.
Hr. X & Compagnie.
D¬
et er ikke saa usædvanligt, Mine Herrer! at de Ting, man seer eller hører
om Dagen, kan atter komme en fore om Natten udi Drømme; og synes
dette at være det eneste, man kan finde et Slags Grund til ved Drømme,
eftersom Søvnen aldeles ikke kan hindre, at jo Sielens Forestillings= og Tænke=Kraft
vedvarer. Hvorom end alting er, har jeg som oftest under min Søvn havt Fore¬
stillinger af det, jeg enten kan have hørt eller seet om Dagen, endskiønt just ikke
alletider i samme Orden, dog med en temmelig Liighed og Overeensstemmelse, saavel
i henseende til Personerne, som til Tingene. Det kan altsaa vel være mueligt, at
det meget, jeg i disse Dage har hørt tale om Mine Herrer, kan have foraarsaget
den særdeles mærkelige Drøm, jeg forgangen Nat har havt; i det mindste formoder
jeg, at naar Mine Herrer faaer hørt dens Fortælling, J da vil tilstaae, at den har
en nøye Liighed og Overeensstemmelse med Eders hemmelige Adfærd.
Jeg drømte, at min afdøde Ven havde ført mig ind udi et Selskab, hvor der
iblandt andre Discourser blev talt om den udi de Levendes Rige, saa meget i Svang,
gaaende Aager, hvorved adskillige beriges, men derimod saa utallige mange blive
forarmede. En og anden af Selskabet, fordømte ey allene al Aager, men søgte end
og at ville gotgiøre, at saasom det er Medborgeres Pligt, at tiene og hielpe hinan¬
den i alle muelige Ting, til det Borgerlige Selskabs almindelige Opkomst; saa burde
de Formuende, naar de enten ved Cautioner eller Prioriteter, eller i andre Maader
havde Sikkerhed for deres udlaanede Penge, komme deres trængende Medborgere
til Hielp uden al Afgift eller Rente. Jeg stod færdig at ville have lagt et Ord i
Lauget med, da just en anden af Selskabet, for hvilken de øvrige syntes at have en
Slags Ærbødighed, forekom mig herudi.
