94
Eders Meening, sagde denne, angaaende det man udi de Levendes Rige kalder
Aager, eller ubillige og utilladelige Renter, underskriver jeg aldeeles, og findes der
neppe nogen Repubiqve i de Levendes Rige, der jo saavel i de ældgamle, som i de
yngere Tider, haver forfattet alle muelige Anstalter imod Aagerkarle, hvilke stedse
have været forhadte, endog iblandt Hedningene og vilde Barbarer. Jeg har, ime¬
dens jeg levede, med største Fornøyelse læst, hvorledes et og andet Folk, der udi
detes Forhold, Oeconomie og Rettens Handthævelse ikke have havt høyere Lys end
Naturens, at gaae frem ved, have med Jver søgt at rense deres Lande fra dette for¬
dervelige U=Tøy. Saaledes læste jeg, at Lucius Lucullus blev æret som en Gud,
fordi han fordrev alle Aagerkarle af Asien. Ligeledes læste jeg og, at Aagerkarle
vare blevne fordrevne af Sicilien og Scythien. Fremdeeles læste jeg og, at Agesi¬
laus, de Atheniensers Konge, lod opbrænde alle de Haandskrifter, som vare udgivne
til Aagerkarle, og at han under disses Brand raabte overlydt, at han aldrig
havde seet noget reenere og klarere Lys, end denne Jld. Hos de gamle
Franske, har Aager været anseet for saa forbrydelig en Handel, at Hænderne bleve
afhugne paa alle forefundne Aagerkarle; og hos de Romere bleve Aagerkarle straffede
dobbelt imod Tyve. Fremdeeles læste jeg, at da den Hedning Cato engang blev til¬
spurgt, hvad det er at aagre, svarede han: Det samme som at slaae Folk ihiel.
Ligeledes læste jeg og, at en Skribent, navnlig Baldus, ligner Aagerkarle ved Træe¬
Orme, der saa uformærkt fortære Marven i Træet; og er det en uimodsigelig Sand¬
hed, at Aagerkarle have den samme Virkning udi et Borgerligt Selskab, da de ere
Handelens Svindsoet og Haandværkers Død; de ere Blod=Jgler, der udsue deres
Medborgere, og ligesom en tærende Syge udtære et Land, saa at Folkets Lyst og
Mød til Handel og Nærings Brug forsvinder, samt alle Livs=Kræfter aftage og
vansmægte. Altsaa bliver jeg stedse enig med Eder, Mine Herrer! om Aager og
Skinderie, at det paa alle muelige Maader bør hemmes, hades, forbandes, og
straxes.
Derimod kan jeg ikke aldeeles underskrive eders Meening, om de ved Lovene fast¬
satte og tilladte Renter af udlaanede Penge. Jeg henfører i denne Henseende Lem¬
merne udi ethvert Borgerligt Selskab til 3de Classer. Der gives nogle, der ere yder¬
ligen fattige, og som aldeeles intet have at kunde ernære sig med. J henseende til
disse maatte jeg aldeeles bifalde eders Paastand, hvis der, som dog ikke er at be¬
frygte, til dem giordtes noget Udlaan af Penge. Hernæst gives der andre, der,
omendskiønt de paa een eller anden Maade kan have Ernærings Midler, kan dog
enten formedelst deres Jndkomsters Ringhed, eller formedelst behøvende Ting til deres
Haandteringers Fortsættelse, behøve Penge=Laan. Disse bør man vel, som retskafne
Patrioter, komme til Hielp udi deres Stræbsomhed, og imod en fornøden Sikkerhed
for sine Penge, efter deres bevidste Omstændigheder, enten aldeeles forstrække dem
omsonst, eller og ligesom man befinder, de udlaante Penges Brug kan være de Laa¬
nende fordeelagtig, at tage til bestemte Tider en taalelig Afgift deraf, hvilket da
billigheden tillader. Endelig gives der nogle, hvis Nærings= og Levemidler kan
være aldeeles tilstrækkelige; men kan dog behøye Penge=Laan, enten til Bygninger
og andre Indretninger, eller til Kiøbmandskab, eller for dermed at kunde paa een
og anden Maade forøge deres egne Midler. Til saadanne ere man hverken efter
Naturens eller den aabenbarede Lov forbundne til, at giøre noget Udlaan af sine
Penge, og endnu mindre at giøre det omsonst; thi naar disse kan giøre sig utiltræn¬
