95
gende Fordeele, af de laante Penge, hvad kan da være billigere, end at de deraf
svare de ved Lovene fastsatte og tilladte Renter, og hvad kunde vel derhos være ubilli¬
gere, end at man formedelst Udlaan af sine Penge, til saadanne, skulde selv ved de
imidlertid forefaldende Leyligheder til egne Midlers Forøgelse, forsømme sit eget
Beste, naar hine derimod ved de omsonst til Laans havende Penge kunde giøre sig
Fordeele, billigheden udi alle Menneskelige Handler, udkræver en Lighed paa de
Tienendes og Tientes Side. Har jeg med bevldste Trængende at giøre, befaler
billigheden, at jeg som har meere efter Evne, hielper en stræbsom Medborger til
rette, og herudi var en Liighed paa begge Sider, naar jeg efter Omstændighederne
tiente en saadan omsonst. Men hvad Liighed var vel derudi, at jeg skulde tiene saa¬
danne omsonst med Udlaan af mine Penge, der enten ved Kiøbmandskab, eller paa
andre Maader, kunde med mine Penge giøre sig anseelige Fordeele, og jeg derimod
skulde selv imidlertid savne dem, til mine egene Fordeeles Fornærmelse?
J have vel altsaa, Mine Herrer! formodentlig alleene havt eders Tanker hen¬
vendte til de to første, af de forhen anførte Classer, og da bifalder jeg eders Mee¬
ning, at de formuende Medborgere handlede patriotisk, naar de til des større Lettelse
for stræbsomme Borgere, tiente dem til en vis Tid med Penge=Laan omsonst. Men
at de ved Lovene fastsatte og tilladte Renter kan tages, naar de Laanende derved kan
giøre sig Fordeel, er en Sag, der haver billighed selv til Grund; ja uden denne
Tilladelse, vilde det almindelige Beste, udi Handel og nyttige Indretninger, neppe
kunde fremmes; thi de bemidlede skulde da formodentlig heller vilde forlyste sig med
jevnlig at eftersee og tælle deres Penge, end at de skulde lade dem staae Frugtesløse
hos andre, og seer jeg ikke heller med hvad billighed man vilde legge dem det til
Last. Seer vi fremdeeles hen til Enker, Myndlinge, og andre, der kan besidde en
og anden Capital, men ere derhos ikke i nogen Slags Handel, Embede og Nærings
Brug, da taler jo billigheden her selv for de tilladte Renter, saasom saadanne Per¬
soner maatte jo omsider aldeeles fortære deres Capital, naar de ikke ved aarlige Renter
kunde nogenledes see den conserveret. Kort sagt; ved de tilladte Renters Tagelse, over¬
trædes ingenlunde den sande Kierligheds og Patriotskabs Lov; thi saavel Naturens
som den aabenbarede Lov, sætter Menneskets ordentlige Egenkierlighed, som Grun¬
den til den Kierlighed, han bør vise imod andre, da han befales at elske sin Næste
som sig selv, men ikke over sig selv. Han er forbunden til at giøre alt det imod sin
Næste, som han i lige Omstændigheder vilde selv hendes og have. Han bør udi alle
muelige Ting tiene sin Næste, dog saaledes, at han derved ey styrter sig selv i slette
Omstændigheder. Han bør lægge sine Skuldre under det almindelige Væsens Byrde,
og ikke agte en taalelig Forliis, naar det almindelige Beste derved kan fremmes;
men han er ingenlunde forbunden til, undtagen naar det gielder Rigets Forsvar, at
lade sig under Byrden frykke need i Knæerne. De tilladte Renters Ophævelse vilde
have utroelige skadelige Følger udi det Borgerlige Selskab. Der vilde da spores en
større Penge=Mangel i Almindelighed. Handelen og nyttige Indretninger vilde
derved hindres, ja den heele Stat vilde da Tid efter anden kiendeligen svækkes.
Det bliver altsaa, Mine Herrer! Aager og Skinderie allene vi bør raabe
imod, formedelst de skadelige Følger, som enhver af os i sær have forfaret, imedens
vi levede. At de udi de Levendes Rige værende omskaarne Jøder øve saa fordærve¬
lig en Handel, giver mig ingen synderlig Forundring, deels fordi faa eller ingen
