96
bliver opdragne og oplært til nogen anden Nærings Maade, og deels fordi de ikke
anseer det for nogen Synd.
Men, Mine Herrer! hvormeget bestyrkes vel dette Folk i deres Aagren og
Skakren, af de uomskaarne Jøder eller Christne Aagerkarle, udi de Levendes Rige,
hvike i min Leve Tid ikke gave de omskaarne noget efter i Aagren og Skinderie, ja
de betiente sig end og som oftest af disse, for at kunde des hemmeligere og meere
uchristelig øve deres Blodsuerie, det de skammede sig ved at blive bekiendte for. O!
J Christenhedens Skampletter! sagde jeg ofte ved mig selv: hvorfore lade J eder
ey omskiære, paa det i kunde være det Navn bekiendte, hvortil J dog svare i Gier¬
ningen. Eders Medbrødre, de omskaarne Jøder, forkaste vel det Nye Testa¬
mente, men holde sig dog det Gamle nogenledes efterrettelige. Men J u-omskaarne
Jøder! J forkaste baade det gamle og nye Testamente, i det mindste alle de Bud i
begge, som høre til Kierligheds Lov, og som forbyde Eder at sue Blodet af Eders
Medborgere. Hine befatte sig ikke med Handel og Penge=Sager paa deres Sab¬
ther. I derimod holde ingen Sabbath saa hellig, at J jo tør aagre og skinde,
naar J kan; ja i ønskede hellere, at alle Fester og hellige Dage vare afskaffede, end
at J derved skulde hindres udi Eders Aagren og Skinderie. Dog have i fælles Læ¬
rere med de omskaarne Jøder, hvilke J gierne gidder hørt, nemlig: Rabbi Ben¬
Skindere, hvis Hoved=Lærdom og aarlige Text er: hvo, som ey vil lukke Øy¬
nene op, maa lukke Pungen op; og Rabbi Ben=Alterum Tantum, der lærer
Eder, at J skal helst laane Penge til den, der cederer meest paa sin Revers;
og kan man til Eders Berømmelse sige, at neppe nogen Tilhører efterlever nøyere
det, han hører af sine Lærere, end J giøre.
Jeg har, Mine Herrer! forhen erindret, at der neppe findes nogen Repu¬
bliqve i de Levendes Rige, der jo haver forfattet alle muelige Anstalter imod Aager¬
karle; men jeg tvivler høyligen paa; at dette Onde ved noget Forbud kan hindres;
thi Aagerkarlen veed nu omstunder alt for mange Greeb, til at fordølge sig; og hvor¬
ledes skulle vel nogen Øvrighed kunde komme til Erfarenhed om en Handel, som
skeer i Løndom, imellem tvende Personer? men jeg holder dog for, at, omendskiønt
denne saa fordærvelige og tærende Handel, ikke ved noget Forbud kunde hæves, der
dog ere andre Midler til deres Hemmelse, thi - - -
Jeg vaagnede i det samme, Mine Herrer! som Skade var; thi jeg havde
gierne vildet hørt min Dødnings Tanker, paa hvad Maade man bædst kunde for¬
meene Eder, at udsue al Nærings Kraft og Marv af Eders trængende Medborgere.
Dog vil jeg ey raade Eder, at J slaaer Jer til alt for stør Tryghed udi Eders Blod¬
suerie; thi min Dødning kunde maaskee, til Eders store Fortæd, blive fremkaldet af
sin - -- Grav, for at supplere min afbrudte Drøm. Men lader imidlertid
min Dødning prædike for Eder, siden J ingen Øren have til at høre, hvad de Le¬
verde raabe imod Eders Himmelraabende Handel.
Jeg forbliver &c. &c.
lmprimatur, C. HORREBOW.
