Drømmeren.
Num. 24.
Løverdagen, den 15 Martii 1760.
Hr. Y & Compagnie.
J
Nat har jeg, Mine Herrer! været en Tilskuer ved en General=Mynstring udi
de Dødes Rige. Mig syntes, at jeg tillige med min afdøde Ven var kom¬
men hen til en aaben Plads, hvor jeg saae en Mængde opslagne Telter, dog
ikke aldeeles af den Dannelse, som de hos os brugelige Feldt=Telte. Ved første Øye¬
kast bildte jeg mig ind, at her var en Leyr af Krigs=Folk; men jeg erfarede siden, at
jeg havde taget Feyl udi min Gisning. Jeg spurgte vel min Ven, hvad disse mange
Telter, og den store Forsamling af Dødninger, vi her forefandt, skulle sige; men
jeg fik ingen anden Underretning herom, end at her skulde holdes General Mynstring
for Minos, de Dødes Regent, som opholdte sig udi et meget stort og afsides staaende
Telt.
Den største Deel af de her forsamlede Dødninger havde alle et slags Mondoure,
nemlig røde Callotter paa Hovedet, og lange Kiortler af Askefarved Klæde, ungefær
af samme Dannelse, som de Sloy=Kiortler, vore smaa Drengebørn bære. De øv¬
rige, hvis Antal var kun lidet, vare alle hvid klædede, med blotte Hoveder. De
første førte i Steden for Haand=Gevehr, Greene af Torne=Busker, med hvilke de
ved Mynstringen presenterede. Men de sidste førte friske Olle=Greene med Druer
paa. J det øvrige var baade Excertitien og Ceremonien ungefer den samme, som
ved vore General=Mynstringer; undtagen, at i Steden for at kun Mand for Mand
passerer hos os Revden, saae jeg her heele Flokke at fremtræde paa eengang ved de
fleeste Opraabninger. Jkke heller stode de fremtrædende Flokke i den Orden, som de
bleve opraabte, men vare adspredde hist og her iblandt de forsamlede; ligesom de ikke
heller bleve opraabte ved deres Navne, men ved deres bekiendte Egenskaber.
