96
bestyrtset, og bad min Ven, han vilde see, om jeg havde følet ret til; men han
trøstede mig dermed, at jeg maatte være glad ved, at jeg ikke havde mistet Næsen og
det andet Øre tillige. Af deslige subtile Næse= og Øre-Snittere møder man her en
heel Hob; men de ere i Øyeblikket usynlige, og naar de atter lade sig see, skeer det
i saadan Sikkerhed, at ingen tør tale dem til; ja end ikke Øvrigheden selv vide
der deres Næser og Øren sikkre for disse Snittere. Jeg takkede for god Trøst, men
bad derhos, han vilde, jo før jo hellere, ledsage mig ud igien af denne forhexede
Bye. Vi forføyede os.
Underveys gav min Ven mig Underretning om adskillige fleere Slags Skab¬
ninger i denne Bye. Jblandt andre, sagde han, findes her et Slags tøbeenede
Skabninger, der ligne Championer, og ligesom paa een Nat opvoxe til en anseelig
Høyde. Den ene Dag, sagde han videre, har jeg seet en saadan Skabning staae
gandske Livløs paa visse Steder; men Dagen derpaa har jeg med Forundring seet
ham, at kappes med meriterede Personer om de feedeste Stykker. Forunderligt er
det, at disse fødes med den Forfarenhed, Kundskab og Færdighed, som andre ringere
Skabninger maa sveede og legge deres Hoved i blød for, i mange Aar; og skulde
jeg snart kunde falde paa de Tanker, at deres Hierner ere af Vox; thi de lade sig i
en Hast indtrykke hvilken af de almindelige Forretninger, man i en halv Times
Tid vil holde dem for Øyet. Men man kunde maaskee sætte derhos, at denne deres
saa hastig indtrykte Forfarenhed og Kundskab er og bliver ogsaa derefter - - -.
Vi vare endnu ikke komne ud af Byen, da min Veu blev borte for mig, i
det jeg fæstede mine Øyne paa nogle viidgabende Skabninger, der kom os i Møde.
Hvad enten han forsvandt af sig selv, eller og at nogen af disse unaturlige Gabere
havde ved sit stærke Aande=Drag, sluget ham heel og holden i sig, skal jeg lade være
usagt; men der paakom mig en saadan angestfuld Skielven og Rystelse, at jeg vaag¬
nede derved, og glad blev jeg, at det var kuns en Drøm.
Skulde J nu, Mine Herrer! ikke tydeligen nok kunde kiende Eder selv igien
udi denne min havte forblummede Drøm; vil jeg have Eer henviiste til den Hr. Anti¬
Drømmere, der er, som jeg har erfaret, saa alvidende, at han kan vide Jndholden
af mine Drømme, endog førend jeg selv har drømt dem, i det mindste, førend de
ere komne for Lyset.
Jeg forbliver &c. &c.
Ende paa det første Alphabeth.
lmprimatur, C. HORREBOW.
