106
neske=Frygt, grundet paa egen Høyheds og Forfremmelses Conservation, eller andri
egennyttige Hensigter, søger at skiule sig under Forsigtigheds Masqve, til hendes høye
Fornærmelse, gremmer hun sig derover, og raaber af alle Kræfter Vee=Klager over
en saadan masqveret Forsigtighed. Desaarsag har hun befalet mig, at indfinde
mig hos Min Herre med en Drøm, som jeg forgangen Nat har havt, forhaabende,
at Min Herre ved dens Fortælling nogenledes skulle kunde indsee de skadelige Følger,
som Deres Dag drømmerie i denne Post føder af sig.
Efter min sædvanlige Drømme=Phantasie syntes mig i Nat udi Søvne, at jeg
af min afdøde Ven var bleven indført udi en af de Dødes anseeligste Boliger. Min
Ven var meget taus, og vilde paa Tilspørsel ingen Underretning give mig om denne
Døde; men saavel af Boeligens Prægtighed som af den Dødes Væsen, sluttede jeg,
at han i sin Tiid maatte have været noget stort i de Levendes Rige. Saasnart denne
Døde blev mig vaer, stirrede han med en vreedladen og myndig Mine paa mig.
Mig syntes, der paakom mig en særdeeles Frygt og Ærbødighed for denne Døde, og
at jeg bebreidede mig selv min Næsviished, at jeg uanmældt og ukaldet havde ladet
mig see i saa stor en Mands Sove=Cabinet. Den Døde talede mig til, da jeg just
var sindet at forføye mig ud. Min Søn, sagde han, nærm dig kuns uden al Und¬
seelse hid til mit Leye! Her i de Dødes Rige, sagde han videre, haver Forskiel paa
Høyhed og Ringhed intet Stæd. Vi ere her alle hinandens Ligemænd. Jeg veed,
hvo du er, og under hvad for en Titel du paa nogen Tiid har søgt at føre dine Med¬
borgere i de Levendes Rige til Eftertanke om det sande Patriotskab. Jeg veed og,
at du formedelst et betydelig Tilfælde, har i nogen Tiid maattet standse udi dette dit
Forsæt. Det maa ikke sætte dig i Forundring, at jeg som en død Mand kan sige
dig dette og andet meere, hvilket du med Taushed fordrager. Du maa vide, at
det forborgne Samqvem, som vore Aander have med de Levendes, er Aarsagen, at
vi i disse mørke Boliger blive underrettede om de Ting, der gaae for sig i de Levendes
Rige, saa at Verdens forvendte Borgere have end ogsaa iblandt os deres baardeste
Vidner. Paa denne forborgne Vey er jeg kommen i Erfaring om dit ugentlige Ar¬
deyde. Den Aand, der har agtet paa de Ting der gaae for sig i din Phantasie, og
hvoraf den giør Slutninger til meere, beretter mig, at du er sindet at fortsætte dette
dit Ardeyde. Jeg lover dit Forsæt, og ønsker, at det maa have den Nytte og Virk¬
ning, som du maaskee spaaer dig deraf; endskiønt jeg anseer dine og andre Levendes
Erindringer imod de fleestes slette Patriotskab for aldeeles utilstrækkelige. Dog vil jeg
ikke hermed aldeeles afskrække dig fra dit velmeente Arbeyde, saasom det kan have sin
Nytte i henseende til dem, der end ikke selv vide, hvilke der ere en sand Patriots
Pligter, og altsaa af Uvidenhed handle i adskillige Maader tvert imod de samme.
Du har imidlertid giort vel, at du har ladet de Døde prædike for de Levende, saa¬
som deres Bekiendelse om sig selv er reen og uden alt Forbehold. Deres Vidnesbyrd
om dem selv imod de Levende, er saa meget desmeere tilforladeligt, saasom det ikke
er blandet med noget af de Svagheder, der som oftest sætte de Levendes Vidnesbyrd
om dem selv eller andre i Tvivlsmaal.
Jngen af mine Meddøde har endnu givet dig Anledning til, at kunde indfinde dig
hos mine Brødre i de Levendes Rige, uagtet de samme, i hvor stor en Stats=Kyndighed
de end besidde, og med hvor stor en Værdighed de end beklæde de Poster, de ere satte
paa, ere lidet retskafne Patrioter, hvilket du af den Beskelvelse, jeg her agter at
