108
som Ret er, om end hans Velfærd derved sættes i Vove; thi han agter Samvittig¬
hedens gode Vidnesbyrd langt høyere, end al Gunst og Gevinst. Han veed, at
naar han skal lide, han da lider for Retfærdighedens Skyld. Du finder virkeligen
saadanne Embedsmænd i de Levendes Rige, endskiønt de paa sine Stæder ere faa og
rare. Men just dette, at deslige Retsindige forfølges og hades, er et uimodsigeligt
Beviis paa, at de fleeste af dem, der skulde see paa det almindelige Beste, ere Mund¬
Patrioter, og have meere deres eget end Medborgernes Velgaaendt for Øyne.
Vel kan jeg ikke bebreide mig selv, at jeg, saavidt mit Embede angik, eftet¬
lod at viise al muelig Fliid og Omhyggelighed for det almindelige Væsen, at jeg meget
meere giorde i adskillige Maader meget til Statens Forbædring. Men ey nok, at
en Statsmand ikke selv, enten ved Forsømmelse eller af Ukyndighed foraarsager noget,
som fornærmer det almindelige Bædste, Han bør og, naar andre foreslaae noget,
som han indseer at være eller kunde blive skadeligt, sette sig af alle Kræfter derimod,
og lægge dets Følger for Dagen. Naar jeg nu da spørger mig selv, om den, som
har Forstand til at kunde indsee den Fordærvelse, som det almindelige Væsen forme¬
delst en og anden egennyttig eller ufornuftig Foranstaltning trues med, kan kaldes
en retsindig Patriot og Embedsmand, naar han med Taushed lader det faae sin
Fremgang, end og da, naar man har paaæsket hans Betænkning derom, og jeg der¬
hos erindrer mig, hvorofte jeg af en utidig Menneske=Frygt efterlod denne min Patri¬
otiske Pligt, udsletter jeg mig selv af de retskafne Patrioters og Embedsmænds Liste.
Jndfind dig derfor ved din Tilbagekomst til de Levendes Rige hos mine efter¬
ladte Brødre, og slig dem paa mine Vegne, at al deres Stats=Klogskab og deres
nyttigste Anslag til Statens Forbædring, formørkes aldeeles i de Retsindiges Øyne,
ved deres utidige Menneske=Frygt, i det de, for at see deres egen Høyhed og For¬
fremmelse befordret, sette deres Seyl efter alle Vinde, og tie, naar de burde tale.
Siig dem, at i hvor velmeenende de end for Resten kan være det almindelige Væsen,
de dog ere slette Patrioter, naar de, saasnart de see mindste Tegn til Politiske Orca¬
ner og Travatter, stryge alle deres Seyl, og lade Skibet gaae, hvor Vinden vil
føre det; det er, naar de af Frygt for Fiendskab og Efterstræbelse underskrive, hvad
andre, enten lidet kyndige eller egennyttige foreskrive, og naar de ikke tør oplade
deres Mund, endskiønt de see for Øyen, at Stats=Sygdommene blive alt større og
farligere. Siig dem i det øvrige, at det almindelige Væsen ey kan være tient med
en Bevægelse af Skuldrene, med en Rysten paa Hovedet, og med en hemmelig Be¬
jamring over, at det gaaer saa bagvendt til i en og anden Maade. Ney de bør
arbeyde, tale og skrive i rette Tiid med Fornuft og Eftertryk. De bør sette sig selv
i Faren, og arbeyde saaledes for det Almindelige, at deres egen Velfærd voves der¬
ved, og da fortiene de Navn af retskafne Patrioter og reedelige Embedsmænd ---
Her hører Min Herre mit Ærende, det jeg efter Ordre herved haver andra¬
get for Dem, forhaabende, De deraf vil fatte, hvorvidt deres saa kaldede Politiske
Forsigtighed kan bestaae med det retskafne Patriotskab; hvilket jeg overlader til De¬
res egen nærmere Overveyelse og Raadførsel med Deres Samvittigheds Tilsigende.
Jeg forbliver &c. &c.
Imprimatur; C. HORREBOW.
