110
anstødelig Slutning til Dem Selv, da De ingenlunde fortiene Sted iblandt Dag¬
Drømmere, at De meget meere, saavidt Fuldkommenhed i dette Ufuldkomne kan
opnaaes, staae hos alle dem, der have den Ære at kiende Dem antegnede paa de
Exemplariske=Dydiges Liste. Min ommeldte Drøm var af følgende Jndhold.
Det kom mig fore i Nat under min Søvn, ligesom jeg befandt mig i de Dø¬
des Rige, og at jeg der af min afdøde Ven var bleven indført udi en af de Dødes
Boliger. Jeg forefandt her 2de Personer, en af hvert Kiøn, der efter min Vens
Beretning, havde udi de Levendes Rige været Ægtefolk. De laae her i en meget
tryg og rolig Søvn, og uagtet min Ven harkede og hostede temmelig stærkt, bleve de
dog ved at sove. Jeg saae vel, at min Ven nu og da smaa smiilede, men jeg giorde
mig ingen Betænkning derom. Omsider sagde han: Det vil være forgieves, at vi
vente paa, at disse Sovende vaagne ved vores Nærværelse. Jeg har med Fliid ført
Jer her ind, for at beviise Jer om en Sandhed, den man i de Levendes Rige, og
det med temmelig god Grund, kalder i Tvivl. Enhver nyder her i de Dødes Rige
sin Hviile efter hans Forholds Beskaffenhed i de Levendes Rige. Jblandt dem, jeg
forhen har bragt Jer ind til, har J endnu ikke forefunden nogen i saa tryg og rolig
en Søvn. Aarsagen har J let kundet slutte Jer til af den Bekiendelse, de have
aflagt om deres Forhold udi de Levendes Rige. De derimod iblandt os, hvis For¬
hold udi deres levende Live har været efter Samvittighedens Bydende, nyde her en
sød og rolig Hviile, og forblive bestandig udi samme, undtagen naar de undertiden
kan foruroliges derudi formedelst deres efterlevende Venners Attraae; om hvilken
Hemmelighed jeg en anden Gang skal give Jer nærmere Oplysning.
Hvad disse Toe her saa rolig hvilende Ægte=Personer angaaer, da vil jeg,
for at fornøye Jeres sædvanlige Nysgierrigged, kortelig underrette Jer om deres
Forhold udi de Levendes Rige. Dog vil jeg i Forveyen bede Jer, at J ikke ved
Jeres Tilbagekomst til de Levendes Rige, vil efter Sædvane sladdre af Skolen, hvor¬
ved J da kunde foraarsage dette Par Misundere i deres Grav. De vare paa begge
Sider komne af gode ærlige Borger=Folk, og havde begge nydt en Opdragelse, der i
alle Maader svarede til deres Stand, uden ringeste Efterabelse af de høyere Stænders
Klæde= og Leve=Maade. Jkke desto mindre var dog deres Væsen og Sæder behagelig
hos Høye og Lave. Deres Opførsel paa begge Sider var jevn, dog derhos anstæn¬
dig, saa at den hverken tilveyebragte dem Latter og Foragt hos deres Overmænd,
eller Misundelse hos deres Ligemænd.
Manden havde tient sig Gradeviis op fra Dreng af, og var efter Fortieneste
ved Forsynets Help bleven forfremmet til et betydeligt Embede ved et vis Kongelige
Octroyered Compagnie, og derefter, formedelst indløbne Forandring ved samme
Etablissement, til Kongel. Betient. Dette ham anfortroede Embede opvartede han
stedse med Reedelighed og uden Hensigt til utilladelige Fordeele. Han var stedse en
Slave af sine Forretninger, og han opsatte ikke uden høy Fornødenhed det til i Mor¬
gen, som kunde giøres i Dag. Han begreeb og satte sine Embeds Pligter i Værk
med Forstand, uden Paatale, og han behøvede ikke derudi at have en andens Hierne
til Leye. Han gik ikke et Trin fra sin Jnstrux og Samvittigheds Bydende, men
lige frem uden Renker og fine Greb. Han ansaae Erkiendtligheder, Gaver og saa¬
danne Farver, hvormed Stik=Penge pleyer at sminkes, for Uretfærdighed; og han
