Drømmeren.
Num. 28.
Løverdagen, den 26 April 1760.
Hr. Cc*.
T¬
illad, Min Herre, at jeg i Dag maa have den Ære at opvarte Dem med dette
Blad. Lad ikke det Rygte, der maaskee kan være Min Herre forebragt om
mit Navn, afholde Dem fra at læse det. Tænk ikke heller, naar De har
læst det, at jeg ved dets Jndhold søger at bane mig Adgang til Deres høyformaaende
Naade, den jeg veed at sette en langt høyere Priis paa, end at jeg skulde bilde mig
ind, at den var tilfals for en utiltrængende Berømmelse. Men Tillid til Forsynet
er desuden saa stor, at jeg ingen Tid har kundet overtale mig selv til, paa en Af¬
gudisk Maade at knæle for en afmægtig Jordklimps Altere. Den nøye Kundskab,
jeg har om Min Herres priisværdigste Egenskaber, har været min Veyviiser til De¬
res Hotel, og en Patriotisk Skiønsomhed paa Deres bekiendte Fortienester imod det
Almindelige befaler mig, at giøre Dem denne min ringe Opvartning, for at for¬
tælle Dem en Drøm, den jeg finder i alle Maader at passe sig med deres Caracter.
Jeg drømte nestafvigte Nat, at jeg tillige med min afdøde Ven var kommen
ind udi en af de Dødes Boliger, hvor vi forefandt den der hvilende Døde udi en
meget tryg og rolig Søvn. Jeg holdte denne Gang nøye Øyen med min Ven, og
blev vaer, at han under hans stærke Harken og Hosten smaasmilede. Jeg forstoed
strax Meningen, og tog Anledning af denne Dødes trygge Søvn, at forlange den
Oplysning, han sidste Gang lovede at give mig om den hemmelige Virkning, de Ef¬
terlevendes Attraae kunde have hos de Dødes. Ja, svarede han, naar J først med¬
bringer Attest fra alle Barberere udi de Levendes Rige, at J har lært at tie. Jeg
maatte med Taushed fordøye denne Pille, saasom jeg vidste med mig selv, at jeg
havde fortient den. Jeg turde ikke, i hvor nysgierrig jeg end var, for at faae Un¬
derretning om denne her hvilende Døde, bede min Ven derom. Jeg bad, han vilde
