115
fra ikke ind, at han Eene havde slugt al Stats=Klogskab og Erfarenhed, at han meget
meere udi alle hans Forslag tog andre Forfarne og Reedelige paa Raad med sig.
Ligesom han udi alle Maader viiste sig en retskaffen Patriot paa de Poster,
han blev sadt paa hiemme i sit Fæderneland; saa erfarede man og, at man ey havde
taget feyl af Vallet, da han var bleven udsendt i et og andet Gesandtskab ved frem¬
mede Hoffer. Han var i forveyen udrustet med den fornødne Kundskab om fremmede
Hoffers Stats=Maximer. Han forefandt ogsaa de Hoffer, han blev sendt til, heel
Politiske, og han havde adskillige vanskelige Knuder at løse; men hans Forsigtighed
og dybe Stats Jndsigt udreedede dem alle, til hans Principals Fordeel og Ære.
Hans Person og førende Conduite var vel behagelig, men hans Ærende ube¬
hageligt; dog vidste hans Forstand og Politiqve at giøre det behageligt, og han havde
de Midler og Motiver dertil ved Haanden, som ingen formodede. Jeg kunde vel
nævne Jer en og anden Prøve herpaa; men visse Aarsager forbyder det. Saa
meget vil jeg sige Jer, at denne Minister vidste, hvilket et Creatur en Tractat pleyer
at være, der fødes og døer af blot Jnteresse; men han vidste og derhos Grebet med
Eftertryk at beraabe sig derpaa, og at slutte en saadan i Tide; ja endog at benytte sig
af det, som sielden er nyttigt. Undertiden befandt han sig, formedelst uventelige
indløbende Stats-Aspeeter, i den Tilstand, at han uden Ordre maatte efter egen
Gotbefindende fatte Slutning; men den var dog stedse saa fordeelagtig, at hans eget
Hof i alle Maader fandt sig fornøyed dermed. Om han forstod den Kunst at kunde
tilkiøbe sig de fremmede Hoffers Absigter, eller om han betiente sig af kloge Spioner,
for at blive underrettet om de Ting, der angik hans eget Hof, skal jeg lade være
usagt. Men om han end betiente sig af disse Greeb, ere de samme en saadan Mini¬
ster tilladte, saa ofte han kan.
Han vidste i alt dette at vinde de Hoffers Behag, som han opholdt sig ved;
thi han var ikke en mindre Hofmand, end Statsmand. Han vidste og at see den
eller den Minister fra andre Hoffer, med hvilke han paa sin Herres Vegne kunde
stride om Fortrinnet, paa 3die Sted, og ligesom uforvarende, for at undvige For¬
trædeligheder; dog giorde han ingen Tid sin Herres Sæde tvivlagtig.
De Frieheder, som Folke=Retten gav ham, vidste han kettelig at betiene sig
af, men misbrugte dem aldrig. Dog satte han altid sine befalinger uforfærdet i
Værk, og brugte til rette Tider en Myndighed, der kunde have foraarsaget en anden
mindre forstandig Fortrædeligheder. Men ligesom han paa den ene Side vidste i
rette Tiid at skiule sig under Folke=Retten; saa vidste han og paa den anden Side at
ære Løven i et fremmed Land, og afholde sine Betientere fra dens Overtrædelse.
Ved hans Hiemkomst fra fremmede Hoffer, befandtes han at være den samme
ægte Patriot, som forhen; og uagtet han formedelst sine Ambassader havde i nogle
Aar været en Udlænding, havde han dog ikke fattet mindste Væmmelse og Afsmag for
Fædernelandets Sæder, Moders=Maal, Producter, Kunstnere og Landsmænd. Jkke
heller stoed han i nogen hemmelig Forstaaelse med noget af de fremmede Hoffer, han
udi sin Herres Ærinde havde opholdt sig ved; langt mindre nød han nogen hemmelig
Gage, for at være det ved forefaldne Leyligheder forbunden.
